22. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Yderligere knap 20.000 har fået sidste vaccinestik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Yderligere knap 20.000 har fået sidste vaccinestik

Over 1,6 millioner danskere har fået mindst ét stik med en coronavaccine. Se de seneste tal her.

Danmark - 16. maj 2021 kl. 14:09
Af Ritzau

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning mod covid-19 skrider frem.

Yderligere 15.377 personer har fået første stik med en vaccine, mens endnu 19.448 har fået det andet og sidste stik.

Det viser søndagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det betyder, at 28,1 procent af befolkningen har fået mindst ét stik. 17,6 procent er nu færdigvaccinerede.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt. I parentes er angivet, hvor stor en andel af indbyggerne i regionen der er tale om:

* Region Hovedstaden: 499.054 personer har påbegyndt vaccination (26,9 procent af regionens borgere).

Færdigvaccinerede: 324.376 (17,5).

* Region Midtjylland: 365.452 (27,4).

Færdigvaccinerede: 225.768 (16,9).

* Region Nordjylland: 167.220 (28,3).

Færdigvaccinerede: 107.889 (18,3).

* Region Sjælland: 257.835 (30,7).

Færdigvaccinerede: 163.350 (19,4).

* Region Syddanmark: 352.912 (28,8).

Færdigvaccinerede: 204.895 (16,7).

I øjeblikket bliver vacciner kun tilbudt personer over 16 år. SSI opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt man er på flokimmunitet.

Desuden forventes vacciner på et tidspunkt at blive tilbudt til yngre aldersgrupper.

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut kan ikke oplyse antallet af borgere, der har påbegyndt vaccination og siden er afgået ved døden.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen.

Statens Serum Institut gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilde: Statens Serum Institut.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?