4. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Vi mærker allerede effekten af klimaforandringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Vi mærker allerede effekten af klimaforandringer

Danske partier har indgået en klimaaftale med mål om at begrænse CO2-udslippet markant.

Danmark - 06. december 2019 kl. 22:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regeringen har fredag indgået en bred politisk aftale om en ny klimalov. Lovens hovedmål er at sikre, at udledningen af klimaskadelige drivhusgasser falder med 70 procent frem mod 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Aftalen er faldet på plads på et tidspunkt med voksende opmærksomhed på de globale klimaforandringer.

Her er videnskabens udlægning af klimaets tilstand:

* Menneskeskabt CO2-udslip har allerede gjort Jorden 1 grad varmere end før industrialiseringen. Målet i klimaaftalen fra Paris er at begrænse opvarmningen til 1,5-2 grader.

* Den globale opvarmning ventes at ramme 1,5 grader mellem 2030 og 2052, hvis den fortsætter med den nuværende fart.

* Uden yderligere handling fra verdens lande vil opvarmningen nå cirka 3 grader i 2100.

* Allerede nu mærker vi konsekvenserne: Tørke, hedebølger, naturbrande, oversvømmelser og storme forekommer hyppigere og er kraftigere.

* Det vil kræve "hurtige og vidtrækkende" tiltag i industri, energi, byggeri og transport at bremse opvarmningen.

* CO2-udledningen skal i 2030 være faldet 45 procent under 2010-niveauet. Der må ikke være nogen udledning af CO2 fra 2050, hvis opvarmningen skal holdes på 1,5 grader.

Kilde: FN's Klimapanel (IPCC).