16. oktober 2019
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd angiver 58 procent kvinder og 49 procent mænd, at gerningspersonen er en ekspartner. Omvendt angiver 42 procent kvinder og 51 procent mænd, at gerningspersonen er en nuværende partner. (Arkivfoto)
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd angiver 58 procent kvinder og 49 procent mænd, at gerningspersonen er en ekspartner. Omvendt angiver 42 procent kvinder og 51 procent mænd, at gerningspersonen er en nuværende partner. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Unge kvinder rammes oftest af psykisk vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Unge kvinder rammes oftest af psykisk vold

Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold i Danmark. Yngre kvinder er den største risikogruppe.

Danmark - 18. september 2019 kl. 00:02
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Psykisk partnervold kan være svært at tale om, spotte og bevise, men det er den mest udbredte form for partnervold i Danmark.

2,5 procent af den danske befolkning i alderen 16 til 64 år har været udsat for psykisk partnervold inden for det sidste år. Særligt rammer det kvinder.

Det Kriminalpræventive Råd sætter onsdag kampagnen "Ræk ud" i gang for at sætte mere fokus på psykisk vold og tegnene på det.

Bliv klogere på psykisk vold her:

* Den 1. april 2019 blev psykisk vold strafbart i Danmark.

* Siden da har politiet indtil i hele landet rejst 14 sigtelser for psykisk vold.

* 4,5 procent af kvinder mellem 16 og 29 år har inden for det sidste år været udsat for psykisk partnervold.

* Konsekvenserne ved psykisk vold kan være: angst, depression, PTSD, selvskadende adfærd, alkoholmisbrug, selvmedicinering og spiseforstyrrelser.

* Også kvinders forældreevner samt fravær og forringet præstation på arbejdspladsen kan påvirkes.

* Der findes to definitioner på psykisk partnervold: en juridisk og en socialfaglig.

Den juridiske lyder:

- Paragraf 243: Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Den socialfaglige, som eksperter på området er blevet enige om, lyder:

- Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse.

Kilder: Det Kriminalpræventive Råd, Lev Uden Vold.