2. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Ulovlig instruks under Støjberg undersøges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Ulovlig instruks under Støjberg undersøges

Kommission har sikret sig materiale, der endnu ikke har været fremme i sag om ulovlig adskillelse af asylpar.

Danmark - 01. juli 2020 kl. 12:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt i maj indledte Instrukskommission arbejdet med at undersøge tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Instruksen var ulovlig, fordi parrene havde krav på en individuel vurdering. Der kunne være par, som ikke måtte adskilles, for eksempel hvis de havde børn.

Instrukskommissionen får halvandet år til at granske sagen, og undervejs der løbende blevet indkaldt flere vidner.

Senest er tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blevet indkaldt.

Læs mere om sagen her:

* Berlingske bringer i januar 2016 en nyhed om mindreårige asylansøgere, der er gift og bor med en voksen. Inger Støjberg annoncerer som udlændinge- og integrationsminister straks, at hun vil forhindre sager om "barnebrude", når de kommer til Danmark.

* I en pressemeddelelse udsendt 10. februar 2016 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fik Udlændingestyrelsen besked om, at asylpar skulle adskilles, hvis den ene part var under 18 år.

* Instruksen er siden blevet betegnet som ulovlig af Folketingets Ombudsmand. En adskillelse ville kræve en individuel vurdering af det pågældende par.

* Ombudsmanden kunne ikke komme videre uden egentlige afhøringer, hvilket er det, kommissionen er i færd med. Den har sikret sig en del materiale, der endnu ikke har været fremme i offentligheden.

* Et syrisk asylpar blev ved Københavns Byret i marts tildelt 20.000 kroner i erstatning, fordi de blev tvangsadskilt i 2016. Dengang var kvinden 17 år og højgravid. Manden var 26 år.

Kilder: Politiken, Information, Berlingske, Ritzau.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?