18. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Snart er halvdelen af befolkningen færdigvaccineret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Snart er halvdelen af befolkningen færdigvaccineret

Over fire millioner danskere har påbegyndt deres vaccination. 49,1 procent er færdigvaccinerede.

Danmark - 23. juli 2021 kl. 14:14
Af Ritzau

Antallet af danske borgere, der er færdige med deres vaccination mod coronavirus, nærmer sig 50 procent.

Helt præcist har 2.872.380 personer modtaget det afsluttende stik og kan dermed kalde sig færdigvaccinerede. Det svarer til 49,1 procent.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) fredag.

Over fire millioner indbyggere i Danmark har påbegyndt vaccination mod covid-19.

4.042.804 personer - svarende til 69,1 procent af befolkningen - har fået minimum et stik med en vaccine.

Sundhedsstyrelsen prioriterer vaccinationsindsatsen efter aldersgrupper og sårbarhed.

Her kan du læse, hvordan det skrider frem med de forskellige vaccinationsgrupper:

* Gruppe 1-9

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andre borgere over 85 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

I denne gruppe har 1.567.099 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 96,3 procent af målgruppen. 1.549.043 - svarende til 95,2 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.

* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år:

Påbegyndt: 262.510 personer (92,8 procent).

Færdigvaccinerede: 255.778 (90,4).

* 10B: Borgere i alderen 55-59 år:

Påbegyndt: 316.524 (91,0).

Færdigvaccinerede: 301.870 (86,8).

* 10C: Borgere i alderen 50-54 år:

Påbegyndt: 302.014 (89,0).

Færdigvaccinerede: 270.127 (79,6).

* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:

Påbegyndt: 498.916 (82,0).

Færdigvaccinerede: 292.121 (48,0).

* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:

Påbegyndt: 487.663 (75,1).

Færdigvaccinerede: 144.481 (22,2).

* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:

Påbegyndt: 398.026 (59,5).

Færdigvaccinerede: 40.778 (6,1).

* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år:

Påbegyndt: 172.672 (50,2).

Færdigvaccinerede: 18.136 (5,3).

* Borgere i alderen 12-15 år: Der er endnu ikke en særskilt opgørelse på den aldersgruppe.

SSI inviterer personer fra 12 år og opefter til vaccination mod coronavirus.

Myndighederne opgør andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi det ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen.

Synes du, at kommunen er der for dig?