26. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Sådan vil Danmark fordele vacciner til befolkningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Sådan vil Danmark fordele vacciner til befolkningen

Danmark får ikke nok vacciner på én gang til alle. Derfor skal de prioriteres. Læs mere her.

Danmark - 26. november 2020 kl. 19:05
Af Ritzau


De første vacciner mod coronavirus kan komme til Danmark i slutningen af december eller starten af januar.

Der vil ikke komme nok vacciner til Danmark på én gang til at kunne tilbyde vacciner til hele befolkningen, og derfor har regeringen og sundhedsmyndighederne lavet en plan for fordelingen. Læs mere her:

* I første omgang vil vaccinen blive tilbudt til ældre over 65 år, kronisk syge og frontpersonale i sundheds- og plejesektoren og udvalgte dele af socialsektoren. Risikogruppen og ældre omfatter 1,5 millioner personer, mens 300.000-400.000 er i gruppen med patient- eller borgerkontakt.

- Hvis der kommer et begrænset antal vacciner i første omgang, vil vaccinerne blive prioriteret til udvalgte personer, der har særligt øget risiko for et alvorligt forløb. Det samme vil gælde de ansatte, der er særligt udsat for smitterisiko eller har en kritisk jobfunktion.

- Vaccinationerne vil ske i særlige vaccinationscentre og i nogle tilfælde i borgernes eget hjem.

* I anden fase vil vaccinen blive tilbudt til hele befolkningen. Her vil praktiserende læger også blive inddraget til at stå for vaccinationer.

* De første danskere kan blive vaccineret i slutningen af december eller starten af januar, hvis alt går glat i godkendelsen af de vacciner, der er længst fremme i udviklingen.

* Det er frivilligt, om man vil have en vaccine. Det kan tage op mod et år, før alle, der gerne vil vaccineres, er blevet det.

* Danmark har tilsluttet sig fem EU-aftaler om indkøb af vacciner fra fem forskellige medicinalselskaber. Indtil videre er ingen godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), men det kan ske i slutningen af december eller starten af januar.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen.

arrow Læs også: Heunicke: De første danskere kan få coronavaccine om en måned
arrow Ældre, kronisk syge og sundhedspersonale skal vaccineres først
26. november 2020 kl. 18:52 Opdateret: kl. 18:52
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?