En vaccines effekt beregnes ved at sammenligne sygdomssmitte på tværs af to grupper. Læs mere her.
Der er taget to coronavacciner i brug i Danmark fra henholdsvis Pfizer/BionTech og Moderna.
Producenterne har i den forbindelse fremlagt data for vaccinernes effekt.
Effekten er et udtryk for, hvor virkningsfuld vaccinen har været i et forsøgsstudie, hvor man har givet vaccinen til halvdelen af forsøgspersonerne og placebo til den anden halvdel.
Her følger en gennemgang af, hvordan effekten beregnes ud fra Modernas vaccine:
* Der var 28.207 forsøgspersoner med i forsøget. 14.134 personer fik vaccinen. 14.073 personer fik placebo.
- I vaccinegruppen var der 11 personer, som fik symptomer for coronavirus og blev testet positive. I placebogruppen var tallet 185.
- Effekten beregnes dermed ved at dividere 11/14.134 med 185/14.073. Herefter beregnes effekten ved at trække resultatet fra 1: 94,1 procent.
* Tallet viser dermed, hvor stor effekt - 94,1 procent- vaccinen har i forhold til at reducere sygdommen sammenlignet med dem, der ikke fik vaccinen.
Kilde: Moderna, Center for Disease Control and Prevention (CDC).
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her