4. marts 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Paragraf 266 b trækker tråde tilbage til 1930'erne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Paragraf 266 b trækker tråde tilbage til 1930'erne

Højesteret har onsdag afgjort, at tre mænds uddeling af "asylspray" ikke var racisme.

Danmark - 20. januar 2021 kl. 12:38
Af Ritzau

Tre mænd overtrådte ikke den såkaldte racismeparagraf, da de i 2016 delte spraydåser med politisk budskab ud.

Det har Højesteret afgjort onsdag.

De tre mænd blev dømt i byretten og i landsretten.

arrow Læs også: Højesteret: Uddeling af "asylspray" var ikke racisme

De såkaldte asylspray og politiske tekster blev uddelt som led i Danskernes Partis forsøg på at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

- Vil du være tryg uden spray? Migranterne, der er kommet til Danmark under dække af at være "flygtninge", har forulempet danske piger og skabt utryghed, stod der på klistermærker sat på de mange spraydåser.

Selv om Højesteret er enig i, at ytringerne "var udtryk for forhånelse eller nedværdigelse", var der ikke tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b om forhånende omtale af forskellige grupper - også kaldet racismeparagraffen.

* Ordlyden i straffelovens § 266 b er:

- Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil to år.

Ved straffens udmåling skal det ifølge straffelovens § 266 b stk. 2 betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

- Straffen er bøde eller fængsel indtil to år.

* Bestemmelsen blev en del af straffeloven efter vedtagelsen af et lovforslag, der blev fremsat i Folketinget i folketingsåret 1938-1939.

* Ordlyden i lovforslaget var dengang:

- Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Kald, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde.

- Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen Hæfte eller under skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1 Aar.

Formålet med bestemmelsen var at beskytte de danske jøder på et tidspunkt, hvor antisemitisme i stigende grad prægede det tyske samfund.

Således blev motivationen for lovforslaget i Rigsdagstidende 1938-39 blandt andet beskrevet som "de i den nyeste Tid opdukkede Foreteelser som Forfølgelser af Racer, Troessamfund m.v.".

* Bestemmelsen er blevet justeret flere gange siden - blandt andet i 1971 i forbindelse med ratificeringen af en FN-konvention fra 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination.

* Straffelovens § 266 b har i sin nuværende form gentagne gange været mål for debat. Mens fortalere for bestemmelsen mener, at den er et nødvendigt værn mod nedværdigende, diskriminerende ytringer, mener kritikere, at paragraffen er i strid med den grundlovssikrede ret til at ytre sig.

* Selv om paragraffen omtales som "racismeparagraffen", kan man blive dømt efter den uden at have udtalt sig egentligt racistisk, idet den ikke kun omhandler ytringer vedrørende etnicitet.

Kilder: Retsinformation.dk, Straffelovrådets betænkning om straffastsættelse og strafferammer (betænkning nr. 1424), anklageskriftet mod Rasmus Paludan (Københavns Vestegns Politi), Ritzau.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?