9. april 2020
Skatteminister Morten Bødskov (S) har forhandlet en aftale på plads med de offentligt ansattes fagforbund. (Arkivfoto).
Skatteminister Morten Bødskov (S) har forhandlet en aftale på plads med de offentligt ansattes fagforbund. (Arkivfoto).
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Offentligt ansatte skal holde ferie under corona-timeout

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Offentligt ansatte skal holde ferie under corona-timeout

Offentligt ansatte skal holde fem dages ferie, hvis de ikke varetager samfundskritiske funktioner.

Danmark - 27. marts 2020 kl. 11:01
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tusindvis af offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, er sendt hjem og langsomt svinder arbejdsopgaverne ind, fordi samfundet er lukket ned.

Det er sværere at udføre sit arbejde fra hjemmet, og når samfundet åbner på ny efter coronakrisen ventes en ordentlig arbejdsbyrde.

Derfor er regeringen blevet enig med en række fagforbund om de offentligt ansattes arbejdsforhold. De skal blandt andet holde fem dages ferie under landets corona-timeout, til gengæld får de fuld løn.

Læs mere her:

* Regeringen har besluttet at forlænge hjemsendelsen til 13. april. Antallet af indlæggelse i forbindelse med coronavirus ventes at toppe kort efter.

* Aftalen gælder for tjenestemænd og lignende ansatte. Det vil sige offentligt ansatte herunder blandt andet lærere og visse akademikere.

* Ansatte, der ikke varetager arbejdsopgaver frem til 13. april, skal afvikle op til fem dages ferie. Det er et krav.

* Der kan anvendes feriedage, særlige feriedage, afspadsering og andet. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes efter ønske fra medarbejderen.

* Perioden aftales mellem medarbejderen og arbejdsgiver.

* Der opfordres til, at man lokalt overvejer at placere perioden med tre dage 6.-8. april og to dage sammenhængende i uge 14 eller 16.

* Dage afholdt fra 13. marts til og med 27. marts medregnes ved opgørelsen af de op til fem dages ferie.

* Afvikling af ferie kan pålægges med dags varsel. Men der opfordres til at beslutte det tidligst muligt.

* Aftalen bortfalder 14. april. Feriedage, der er aftalt efter den dato og til og med 30. april, kan fremrykkes efter dialog med den ansatte. Hvis det medfører udgifter for medarbejderen, betaler arbejdsgiveren.

* Regeringen har allerede forhandlet en trepartsaftale på plads om blandt andet lønkompensation, som gælder privatansatte.

Kilde: Aftale om ansættelsesmæssige forhold for offentligt ansatte.