28. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Mindretal siger nej tak til fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Mindretal siger nej tak til fest

Hverken det danske eller tyske mindretal i grænselandet ser nogen grund til at fejre Genforeningen.

Danmark - 13. juni 2021 kl. 13:30
Af Ritzau

Danmarks genforening med Sønderjylland i 1920 medførte, at familier blev splittet på hver sin side af grænsen.

Hverken det danske mindretal i Sydslesvig eller det tyske i Sønderjylland mener, at der er grund til at fejre 100-året for Genforeningen, da de to mindretal netop ikke blev genforenet.

arrow Læs også: BILLEDSERIE: Genforening fejret med kongeligt besøg og masser af flag

De har derimod gerne villet være med til at markere 100-året for en fredelig grænsedragning i 1920.

Markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark kulminerer, når dronningen, kronprins Frederik og prins Christian søndag 13. juni besøger grænselandet - et år senere end planlagt på grund af corona.

* Det danske mindretal

Består af cirka 50.000 personer i Sydslesvig.

Mindretallet er betegnelsen for den dansksindede folkegruppe, der bor i den nordlige del af den tyske delstat Slesvig-Holsten, også kaldet Sydslesvig, der strækker sig fra den dansk-tyske grænse til Ejderfloden/Kielerkanalen.

De fleste har tysk pas og holder samtidig fast i dansk sprog og kultur med danske vuggestuer, børnehaver, skoler, biblioteker og kirker. Dertil kommer det danske dagblad Flensborg Avis og det dansksindede politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).

En del har dansk som modersmål. Andre lærer det først i børnehaven og skolen, fordi en af forældrene eller både mor og far har en tysk baggrund.

Der bor cirka 700.000 mennesker i Sydslesvig. Mindretallet udgør dermed omkring syv procent af befolkningen i området.

Folketingets Sydslesvigudvalg støtter det danske mindretal med cirka 500 millioner kroner om året.

* Det tyske mindretal

Består af omkring 15.000 tysksindede personer i Sønderjylland. Det svarer til cirka seks procent af befolkningen i området.

Mindretallet kalder også Sønderjylland for Nordslesvig (Nordschleswig) med henvisning til grænsedragningen i 1920, hvor Slesvig blev delt.

De fleste har dansk pas og holder samtidig fast i tysk sprog og kultur med tyske vuggestuer, børnehaver, skoler, biblioteker og menigheder. Dertil kommer avisen Der Nordschleswiger og det politiske parti Slesvigsk Parti.

Mindretallet opfatter sig selv som tyske nordslesvigere, det vil sige som danske statsborgere med tysk identitet.

Det er parallelt med det danske mindretal i Sydslesvig, som opfatter sig selv som tyske statsborgere med dansk sindelag.

Det tyske mindretal er det eneste anerkendte nationale mindretal i Danmark.

* 300 mindretal i Europa

Ifølge den europæiske mindretalsorganisation Federal Union of European Nationalities (Fuen) tilhører cirka hver syvende europæer et nationalt mindretal.

Der findes over 300 europæiske mindretal i Europa, og der er mere end 60 regional- eller mindretalssprog, som tales af omkring 40 millioner europæere.

Kilder: Genforeningen2020.dk, graenseforeningen.dk, danmarkshistorien.dk, historiekanon.dk.

arrow Sønderjyder glæder sig over endelig at kunne fejre genforening
13. juni 2021 kl. 13:30 Opdateret: kl. 13:32
arrow FAKTA: Genforeningsfest genstarter efter corona
13. juni 2021 kl. 13:30 Opdateret: kl. 13:30
Stemmer du til kommunalvalget i år?