24. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Mails hævder Støjberg blev advaret om ulovlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Mails hævder Støjberg blev advaret om ulovlighed

Mails er kommet frem under Instrukskommissionens arbejde, som går imod Støjbergs hidtidige forklaringer.

Danmark - 14. maj 2020 kl. 14:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Instrukskommissionen har torsdag indledt sit arbejde med at undersøge daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der i 2016 gav en ulovlig instruks om adskillelse af asylpar, hvis den ene var mindreårig.

arrow Læs også: Professor om Støjberg-forklaring: Det har taget en drejning

En række mails er kommet frem, hvori der står, at embedsværket skulle have advaret Støjberg om, at hendes instruks ville være ulovlig.

Instruksen er blevet kaldt ulovlig af Ombudsmanden, fordi den ikke indeholdt undtagelser.

Nedenstående mails underbygger, at blandt andre daværende afdelingschef i ministeriet Lykke Sørensen tilsyneladende har advaret Inger Støjberg direkte.

Advarslen gik på, at Støjbergs instruks var i strid med loven, hvis ministeren ikke bevarede muligheden for undtagelser i sit ønske om at adskille asylpar. De havde krav på individuel behandling, da det eksempelvis kunne ramme par med børn.

Her er nogle af de mails, som kommissionen torsdag har offentliggjort:

Afsender: Udlændingestyrelsen (personen kendes ikke).

Modtager: Udlændingestyrelsen (mailen er altså intern).

Afsendt: 10. februar 2016.

- Der er meget stor risiko for brud på børnekonventionen, eksempelvis hvis vi hindrer en 15-årig i at bo sammen med en 24-årig ægtefælle, med hvem hun har et barn.

- Det oplyste Lykke på koncerndirektionsmødet på baggrund af vurdering fra Justitsministeriet, og Støjberg skulle have udbrudt, højlydt: Den risiko tager jeg gerne!

Afsender: Henrik Grunnet, direktør for Udlændingestyrelsen.

Modtager: Flere personer i styrelsen.

Afsendt: 10. februar 2016.

- Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen - uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.

Afsender: Lykke Sørensen, afdelingschef i ministeriet.

Modtager: Merete Milo, chefkonsulent i ministeriet.

Afsendt: 19. februar 2016.

- Det kan vi ikke, fordi det er ministerens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagelser. Jesper (Gori, kontorchef i ministeriet, red.) og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen.

Afsender: Tanja Franck, direktør i Udlændingestyrelsen.

Modtager: Christian Kettel Thomsen, departementschef i Statsministeriet.

Afsendt: 3. marts 2016.

- Vedlagt nyt udkast fra UIBM (ministeriet, red.). Tænker, at indholdet er fint. Men vi skal nok skrive noget igennem, da man ikke helt kan høre det komme ud af statsministerens mund.

- Men nok vigtigt, at han får at vide, at UIBM'n (formentlig ministeren, red.) har meldt hårdere ud, end juraen kan holde til.

Kilde: Instrukskommissionen.

arrow Støjberg: Jeg godkendte at ikke alle asylpar kunne adskilles
24. maj 2020 kl. 11:22 Opdateret: kl. 11:24
arrow Søren Pind skal vidne i Støjberg-sag om ulovlig instruks
24. maj 2020 kl. 09:04 Opdateret: kl. 09:06
arrow FAKTA: Støjberg hævder at hun ikke blev advaret
24. maj 2020 kl. 04:30 Opdateret: kl. 04:32
Har debatten om sexisme taget overhånd?