18. februar 2020
142.000 mennesker døde af mæslinger i 2018 på verdensplan, mens 9,8 millioner blev smittet. Her vaccinerer Røde Kors et barn mod mæslinger i Manilas slum i Philippinerne den 16. februar i år.
142.000 mennesker døde af mæslinger i 2018 på verdensplan, mens 9,8 millioner blev smittet. Her vaccinerer Røde Kors et barn mod mæslinger i Manilas slum i Philippinerne den 16. februar i år.
Foto: Noel Celis/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom

Der er påvist mæslingevirus hos en person i Hovedstadsområdet. Sygdommen overføres blandt andet gennem luften.

Danmark - 24. januar 2020 kl. 15:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et tredje tilfælde af mæslinger er konstateret i Danmark i januar. Der er tale om en person fra Hovedstadsområdet, oplyser Statens Serum Institut.

Vedkommende har haft kontakt til en af de to personer, som tidligere på måneden fik konstateret mæslinger efter en rejse til Brasilien.

På den baggrund opfordrer Statens Serum Institut læger i Hovedstadsområdet til at være særligt opmærksomme på eventuelle andre tilfælde. Det skyldes, at sygdommen er ekstremt smitsom.

Læs mere om mæslinger her:

* Mæslinger skyldes smitte med et morbillivirus.

* Virusset er meget smitsomt og kan overføres gennem luften og ved direkte kontakt med kropsvæsker som for eksempel snot.

* Forløbet af mæslinger kan variere fra et relativt mildt forløb med udslæt og feber til alvorlig komplikationer med betændelse i hjernehinderne.

* Ved smitte minder de første sygdomstegn om en svær forkølelse med hoste og høj feber. Efter tre-fire dage ses bedring, men bedringen er kun midlertidig.

* Efter få dages bedring kommer der typisk en forværring med en ny feberepisode ledsaget af udslæt. Det er i forbindelse med den anden fase, at der kan komme komplikationer.

* Der findes ikke en specifik behandling rettet mod mæslingevirusset. Behandlingen består i lindring af symptomerne samt behandling af komplikationer.

* I de mest alvorlige tilfælde er mæslinger livstruende, og i udviklingslandene er mæslinger en betydelig årsag til dødsfald blandt børn.

* I Europa ender hvert fjerde til femte mæslingetilfælde i barnealderen med hospitalsindlæggelse.

Kilde: Statens Serum Institut.