3. juni 2020
En såkaldt skamstøtte er blevet rejst i Danmark til advarsel om det, der i offentligheden er blevet døbt massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing samt om magtanvendelse brugt mod demonstranter i Hongkong i 2019. Den er en midlertidig og nyversioneret udgave af tre faste skamstøtter i verden.
En såkaldt skamstøtte er blevet rejst i Danmark til advarsel om det, der i offentligheden er blevet døbt massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing samt om magtanvendelse brugt mod demonstranter i Hongkong i 2019. Den er en midlertidig og nyversioneret udgave af tre faste skamstøtter i verden.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Kritiseret statue skal minde om skamfulde tider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Kritiseret statue skal minde om skamfulde tider

En statue er opsat ved Folketinget for at støtte demonstranter i Hongkong. Kinesisk ambassade er utilfreds.

Danmark - 01. februar 2020 kl. 16:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En stor statue er sat op ved Folketinget for ifølge kunstneren at yde "moralsk opbakning" til demonstranterne i Hongkong og sætte fokus på magtanvendelsen mod dem.

Den har dog vakt vrede blandt ansatte på den kinesiske ambassade, som på et møde med Københavns Kommune har sagt, at det vil være smart at trække tilladelsen til den otte meter høje skulptur tilbage.

Ifølge ambassaden er den misvisende og kan udgøre "en sikkerhedsrisiko".

Få indblik i, hvad det er for en skulptur, og hvad den betyder:

* Skulpturen blev opsat på Christiansborg Slotsplads 23. januar i år. Den skal efter planen stå på pladsen i tre måneder.

* Den er skabt af kunstner Jens Galschiøt og opført i samarbejde med menneskerettighedsorganisationen Amnesty International og det politiske parti Alternativet.

* Skulpturen er otte meter høj og forestiller en række forpinte kroppe.

* Den er en midlertidig udgave af tre øvrige såkaldte skamstøtter, der befinder sig i henholdsvis Hongkong, Brasilien og Mexico.

* Skulpturen i Hongkong blev opsat i 1997 som den første. Den er en markering af det, der i offentligheden er blevet døbt massakren på Den Himmelske Freds Plads.

* Episoden fandt sted i Beijing 4. juni 1989. Her blev flere hundrede demonstranter - primært unge studerende - dræbt, da kinesiske styrker ryddede pladsen efter over en måneds demonstrationer for mere ytringsfrihed, mindre censur og større politisk åbenhed i landet.

* Galschiøt har nyversioneret skulpturen ved også at tilføje hoveder med gule hjelme. De skal symbolisere demonstranter i Hongkong.

* Galschiøt sagde i forbindelse med opførelsen i København, at skulpturen var en skamstøtte over det kinesiske styres "overgreb mod humanismen" i 1989 samt kampe mellem myndigheder og demonstranter i Hongkong i 2019.

* En skamstøtte skal ifølge Galschiøt være en påmindelse og advarsel til befolkninger om skamfulde begivenheder, som aldrig må gentage sig.

Kilder: Jyllands-Posten, Information, DR, Galschiot.com, Ritzau.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?