18. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Kontakttallet dækker over smitte der har fundet sted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Kontakttallet dækker over smitte der har fundet sted

Kontakttallet bliver beregnet ved blandt andet at se på antallet af smittetilfælde. Se forklaring her.

Danmark - 27. juli 2021 kl. 14:37
Af Ritzau

Kontakttallet - tidligere kendt som smittetrykket - er et hyppigt brugt begreb i forbindelse med coronaudbruddet.

Tirsdag er kontakttallet beregnet til 1,0, hvilket betyder, at coronaepidemien hverken er voksende eller aftagende i Danmark.

Her følger en forklaring på, hvad kontakttallet er, og hvordan det udregnes:

* Kontakttallet er en matematisk beregning, hvor man forsøger at estimere, hvor smitsom virus er.

* Kontakttallet er et gennemsnit af det antal personer, som en smittet person estimeres at sende smitten videre til.

* Kontakttallet siger ikke noget om, hvor mange smittede der er i befolkningen.

* Hvis kontakttallet er 1,1, betyder det ifølge beregningen, at 10 smittede i gennemsnit smitter 11 andre personer.

* Hvis kontakttallet er over 1, vokser epidemien, mens den er aftagende, hvis tallet er under 1. Hvis det er 1,0, er tallet stabilt.

* Kontakttallet kan beregnes på flere måder - for eksempel ved at se på antallet af nye smittetilfælde eller nyindlæggelser. Statens Serum Institut (SSI) gør begge dele.

* Kontakttallet er bagudskuende. Det dækker altså de smittetilfælde, som har fundet sted.

SSI offentliggør kontakttallet hver tirsdag, men det tal viser, hvordan kontakttallet så ud for 10 dage siden.

Det skyldes blandt andet, at der i beregningen er lagt en tidsforskydning på syv dage ind. Det er den periode, som forventes at gå, fra man bliver smittet, til man testes positiv.

Derudover bruger man ikke smittetallene for de seneste tre dage, da tallene ikke er fuldendte.

Kilder: Statens Serum Institut (SSI), Viggo Andreasen, professor i epidemiologi, og RUC.

Synes du, at kommunen er der for dig?