Kontakttallet i Danmark er faldet til 0,6. Læs mere om, hvad kontakttallet dækker over.
Kontakttallet i Danmark er faldet til 0,6. Det svarer til, at ti coronasmittede personer i gennemsnit smitter seks andre.
Læs her mere om, hvad kontakttallet er:
* Status for en epidemi vurderes blandt andet ud fra kontakttallet - også kendt som smittetrykket.
* Kontakttallet er et beregnet gennemsnit af det antal personer, en smittet person giver smitten videre til befolkningen.
* Kontakttallet afspejler, hvor gode folk er til at holde afstand og vaske hænder, samt hvor mange der er immune.
* Hvis kontakttallet er 1, er epidemien hverken voksende eller aftagende.
* Hvis kontakttallet er over 1, vokser epidemien.
* Hvis det er under 1, aftager epidemien.
* I en epidemisituation med lav forekomst af smitte vil svingninger omkring 1 være forventeligt.
* Hvis kontakttallet er i vedvarende stigning, er der grund til særlig opmærksomhed.
* Kontakttallet beregnes på baggrund af udviklingen i indlagte patienter og bekræftede smittetilfælde.
* Fordi der går noget tid, fra en person smittes og udvikler symptomer, og der yderligere går noget tid før indlæggelse, vil der være forsinkelser i beregningen af kontakttallet.
* Da kontakttallet estimeres på baggrund af et tidsvindue på syv dage, kan der gå et par dage, før ændringer kommer til udtryk i kontakttallet, afhængig af hvor stort faldet eller stigningen er.
Kilde: Statens Serum Institut (SSI).
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her