30. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: I fitnesscentre, butikker og biografer skal du bære mundbind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: I fitnesscentre, butikker og biografer skal du bære mundbind

Fra torsdag og til 2. januar skal der bæres mundbind indendørs på alle offentligt tilgængelige steder.

Danmark - 24. oktober 2020 kl. 19:19
Af Ritzau

Først var det et krav at bære mundbind i den offentlige transport. Så blev det også et krav at bære det, når man går og står på restauranter, barer og caféer.

Men fra torsdag og frem til 2. januar skal der bæres mundbind eller visir indendørs alle offentligt tilgængelige steder for danskere over 12 år, meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde fredag aften.

Her er nogle af de steder i det offentlige rum, der skal bæres mundbind eller visir:

* Ungdomsuddannelser, voksen- og videregående uddannelser. Må tages af i undervisningen.

* Kulturinstitutioner såsom biblioteker og museer.

* Idrætshaller.

* Biografer. Må tages af, når man sidder ned.

* Supermarkeder.

* Sygehuse og lægepraksisser.

* Fitnesscentre og svømmehaller. Dog ikke under træning, badning og omklædning.

* Partybusser.

* Al offentlig transport.

* På alle stationer, perroner og færgeterminaler.

* Restauranter, caféer og barer. Mundbind må tages af, når man sidder ned.

Kilder: Sundhedsministeriet og Kulturministeriet.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?