28. januar 2020
Et af de vigtigste omdrejningspunkter for Atlantsammenslutningens arbejde er Nato og betydningen af Nato for dansk sikkerhedspolitik. (Arkivfoto)
Et af de vigtigste omdrejningspunkter for Atlantsammenslutningens arbejde er Nato og betydningen af Nato for dansk sikkerhedspolitik. (Arkivfoto)
Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Hvad er Atlantsammenslutningen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Hvad er Atlantsammenslutningen?

Efter den amerikanske ambassades afvisning af Trump-kritisk analytiker, aflyste tænketank arrangement.

Danmark - 08. december 2019 kl. 17:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et dansk arrangement i anledningen af Natos 70-års jubilæum er blevet aflyst. Det er sket, efter at den amerikanske ambassade, der var medarrangør, har nægtet en sikkerhedspolitisk analytiker at tale ved arrangementet.

Afvisningen fik hovedarrangøren, Atlantsammenslutningen, til at aflyse hele arrangementet.

Her kan du få et overblik over, hvad Atlantsammenslutningen er:

* Atlantsammenslutningen er en tænketank, som finansieres af staten på lige fod med en række andre tænketanke. Dens arbejde er tænkt som oplysningsarbejde.

* Den får en bevilling på finansloven.

* I finansloven for 2019 blev det vedtaget, at tænketanken får 790.000 kroner hvert år frem til 2022.

* Som begrundelse står der:

- Der ydes et årligt tilskud til Atlantsammenslutningen, som er en landsdækkende og internationalt orienteret organisation, der informerer om sikkerhedspolitik, herunder Nato, EU, OSCE og FN, med henblik på at udbrede kendskabet til sikkerhedspolitik og dens betydning for den brede befolkning.

* På sin egen hjemmeside skriver Atlantsammenslutningen, at den har to formål:

- Dels en formidling af sikkerhedspolitikkens betydning for det danske samfund.

- Dels en formidling af Natos betydning for dansk sikkerhed og sikkerhedspolitik.

* Tænketanken har en bestyrelse med 11 medlemmer. Her er Slagelses borgmester, John Dyrby Paulsen (S), formand.

* Derudover har Atlantsammenslutningen et repræsentantskab, hvor flere politikere, forskere og militærfolk er repræsenteret.

* Til dagligt ledes den af et sekretariat med generalsekretær Lars Bangert Struwe i spidsen. Han har en fortid i Forsvarsministeriet, ved Københavns Universitet og ved Rigsarkivet.

Kilder: Austrian Institute for European and Security Policy, Forslag til finansloven for 2019, Atlantsammenslutningen.