26. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Her er modtagerne af Kronprinsparrets Priser 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Her er modtagerne af Kronprinsparrets Priser 2020

Priserne gives efter indstilling fra to rådgivende komitéer inden for henholdsvis kultur og socialt arbejde.

Danmark - 31. oktober 2020 kl. 22:31
Af Ritzau

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har lørdag aften overrakt parrets priser på Værket i Randers.

Her kan du se, hvem der fik priserne:

* Kulturprisen går til skuespiller Danica Curcic. Hun er kendt fra både film og teaterforestillinger. Eksempelvis spiller hun Iben i "Undtagelsen". Prisen fik hun for sit "store mod og sit kompromisløse kunstneriske bidrag".

arrow Læs også: Kronprinsparret hædrer Danica Curcic for mod og kompromisløshed

* Kronprinsparrets Sociale Pris går til Kofoeds Skole. Her hjælpes socialt udsatte mennesker med blandt andet værksteder og undervisningstilbud.

* Med de to priser følger til hver 500.000 kroner. Der følger også et kalejdoskop skabt af kunstneren Olafur Eliasson.

* Kronprinsparret har også uddelt to såkaldte stjernedryspriser. Den Kulturelle Stjernedryspris går til koreograf Sebastian Kloborg. Den får han for sin "progressive og eksperimenterende tilgang til koreografi".

* Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris går til foreningen De Anbragtes Vilkår, der hjælper anbragte børn og unge med udgangspunkt i deres egne stemmer og erfaringer.

* Modtagerne af stjernedryspriserne modtager hver 100.000 kroner.

* Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til parret.

* Kronprinsparret udpeger prismodtagerne efter indstilling fra to rådgivende komitéer med ekspertise inden for henholdsvis kultur og socialt arbejde.

* Formålet er at hædre og synliggøre aktører, der har ydet en indsats med internationalt format inden for henholdsvis det kulturelle og det sociale område.

* Prisuddelingen blev de første år afholdt i København, men har siden 2011 hvert år været afholdt i skiftende danske byer. Sidste år var det i Odense.

* En undtagelse var dog i 2013, hvor Kronprinsparrets Priser blev afholdt i Operahuset i Sydney, Australien, som led i den officielle 40-års fejring af Jørn Utzons verdensberømte arkitekturværk.

Kilde: Bikubenfonden.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?