7. december 2019
Regeringens og dens støttepartier og Alternativet er enige om en finanslovsaftale.
Regeringens og dens støttepartier og Alternativet er enige om en finanslovsaftale.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Her er hovedpunkterne i finansloven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Her er hovedpunkterne i finansloven

Minimumsnormeringer, skrottet uddannelsesloft og løft til folkeskolen er en del af finanslovsaftale.

Danmark - 02. december 2019 kl. 21:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regeringen og De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er mandag aften blevet enige om næste års finanslov.

Her er hovedpunkterne i aftalen:

Minimumsnormeringer:

* Minimumsnormeringer indføres frem mod 2025. Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

arrow Læs også: Afgift på bæreposer og engangsservice tredobles i finanslov

I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Samtidig er der afsat penge til et løft af pædagoguddannelsen.

Folkeskole og uddannelse:

* Uddannelsesloftet bliver fjernet fra 2020. Det har som udgangspunktet forhindret studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse.

* Folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til cirka 800 millioner kroner i 2023. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne baseret på elevtal.

* Det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført.

Løft af sundhedsområdet:

* Psykiatriområdet får 600 millioner kroner fra 2020 og frem til blandt andet flere sengepladser, pårørendeindsatser og flere ansatte.

* Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til at ansætte flere sygeplejersker. Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1000 flere sygeplejersker.

* Der afsættes 55 millioner kroner i 2020 og 75 millioner kroner årligt i 2021 og frem til flere pladser på kvindekrisecentre og psykologhjælp.

Den grønne omstilling:

* Afgiftsstigninger på elbiler annulleres. Det er hensigten, at afgifterne holdes i ro indtil en nedsat kommission næste år kommer med bud på, hvad der skal ske fra 2021.

* Der afsættes midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket skal bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning.

* Der oprettes en fond kaldet Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner. Den skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.

* Der afsættes penge til en skovfond og mere urørt skov.

Øvrige prioriteringer:

* Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget bliver stoppet på kulturområdet.

* Nyt skattecenter og 250 nye medarbejdere til styrket kontrol. Der afsættes 150 millioner kroner i 2020 og 200 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023.

* Der afsættes en reserve på 40 millioner kroner i 2020, der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge.

Finansiering:

* Finansieringen skal blandet andet findes med besparelser på statens brug af konsulenter, med en tredobling af afgift på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af bo- og arveafgift og forhøjet tinglysningsafgift.

* Desuden skal prisen på en pakke cigaretter stige til cirka 55 kroner i 2020 og yderligere til cirka 60 kroner fra 1. januar 2022.

Kilde: Finansministeriet.

arrow OVERBLIK: Det krævede støttepartierne - og det fik de
03. december 2019 kl. 12:01 Opdateret: kl. 12:02
arrow Ellemann: Uansvarligt at bruge rub og stub i finanslov
03. december 2019 kl. 09:10 Opdateret: kl. 09:12