29. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Forsamlingsforbud gælder ikke på arbejdspladser og i skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Forsamlingsforbud gælder ikke på arbejdspladser og i skoler

Der er dispensation fra forsamlingsforbuddet ved blandt andet demonstrationer, på sygehuset og arbejdspladser.

Danmark - 23. oktober 2020 kl. 23:12
Af Ritzau

Der gælder i øjeblikket to forsamlingsforbud i Danmark - et lille og et stort.

På en pressemøde fredag har statsminister Mette Frederiksen (S) meddelt, at det lille forsamlingsforbud sættes ned fra 50 til 10 personer.

Det lille forbud betyder, at maksimalt ti personer må forsamles - både udendørs og indendørs - fra mandag og i foreløbig fire uger.

Som udgangspunkt gælder forbuddet overalt i det offentlige rum. Men det forhindrer ikke, at flere er til stede og bevæger sig rundt i eksempelvis supermarkeder.

Det store forsamlingsforbud slår fast, at maksimalt 500 personer må være samlet til arrangementer, hvor man sidder ned. Det gælder eksempelvis sports- og kulturarrangementer.

Flere steder har dispensation fra forsamlingsforbuddene.

Disse steder er ikke omfattet:

* Offentlige og private sygehuse samt klinikker og praksisser.

* Den offentlige transport - tog, bus, færge og fly.

* Almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads.

* Domstole.

* Demonstrationer.

* Daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner.

* Private boliger og haver, som kun beboere råder over. Der må dog ikke forsamles flere end 500 personer samtidig.

Kilde: Coronasmitte.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?