22. januar 2021
En rigsretssag er ikke set i Danmark siden den sidste blev nedsat i 1993. Den dømte tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) skyldig i ulovligt at have stoppet tamilske flygtninges familiesammenføringer.
En rigsretssag er ikke set i Danmark siden den sidste blev nedsat i 1993. Den dømte tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) skyldig i ulovligt at have stoppet tamilske flygtninges familiesammenføringer.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Folketingets næser og rigsretssager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Folketingets næser og rigsretssager

Folketinget har flere måder at sanktionere ministre og regeringen på. Rigsretten er den mest alvorlige.

Danmark - 12. januar 2021 kl. 04:10
Af Ritzau

Folketinget skal inden for kort tid beslutte, om tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal stilles for en rigsret for sin rolle i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig.

arrow Læs også: Vælgerne er splittet om Støjberg skal for en rigsret

Rigsretten er den alvorligste sanktion, Folketinget kan tage i brug. Læs mere om Folketingets sanktionsmuligheder her:

* Næser:

Folketinget kan give ministre en næse. Det er, når Folketinget rejser kritik af en minister i en sag.

En næse har ikke andre konsekvenser, end at ministeren har modtaget kritik.

Siden 1990 er der givet 60 næser til ministre af større eller mindre karakter. Næserne er givet for alt fra fodslæberi på politiske områder, vildledning af Folketinget til manglende sikring af, at love og konventioner bliver efterlevet.

Blandt modtagere af mere alvorlige næser er daværende fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) for at modvirke implementering af tiltag mod kvotekonger, daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) for ikke at sikre at statløse- og børnekonventionen blev efterlevet, samt daværende skatteminister Kristian Jensen (V) for at håndhæve en lov før den var vedtaget.

* Mistillid:

Folketinget kan stille et mistillidsvotum til en minister. Hvis et flertal i Folketinget udtrykker mistillid til en minister, skal ministeren træde tilbage.

Er der tale om statsministeren, skal hele regeringen gå af eller udskrive valg.

Det er ikke sket i nyere tid.

* Rigsretssag:

Et flertal i Folketinget beslutter, at der rejses en rigsretssag mod en minister. En rigsret kan fælde dom, der kan være bøde eller fængsel.

En rigsret består af op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal medlemmer udpeget af Folketinget.

Siden 1849 har der kun været fem rigsretssager.

I 1856 blev tidligere statsminister Anders Sandøe Ørsted frikendt for at have brugt penge på Krimkrigen uden hjemmel.

I 1877 blev tidligere finansminister A.F. Krieger frikendt for anklager om at have solgt Marmorkirkens grund for billigt til erhvervsmanden C.F. Tietgen.

I 1877 blev tidligere regeringsleder C.C. Hall og tidligere kulturminister Jens Jacob Asmussen Worsaae frikendt i en sag om budgetoverskridelser ved opførslen af Det Kongelige Teater.

I 1910 blev tidligere statsminister J.C. Christensen frikendt, mens tidligere indenrigsminister Sigurd Berd blev dømt efter Alberti-skandalen for manglende tilsyn med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse.

Han blev idømt en bøde på 1000 kroner eller 60 dages betinget fængsel.

I 1995 blev tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen idømt fire måneders betinget fængsel for ulovligt at have stoppet familiesammenføringer for tamilske flygtninge.

Kilder: Altinget, Folketinget.

arrow Løkke vil ikke stemme for rigsretssag mod Støjberg
13. januar 2021 kl. 20:33 Opdateret: kl. 20:34
arrow NB og DF vil bryde sædvane i rigsret-afstemning
13. januar 2021 kl. 14:43 Opdateret: kl. 14:44
arrow Professor: Vedtagelse af rigsretssag er et politisk spørgsmål
12. januar 2021 kl. 04:14 Opdateret: kl. 04:16
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?