Alt efter hvordan smittesituationen udvikler sig, vil der nationalt og regionalt fastsættes risikoniveauer.
Lørdag har regeringen præsenteret sit nye varslingssystem, der skal forberede borgere og erhvervsliv bedre på coronatiltag.
Tiltagene vil kunne blive taget i brug, alt efter hvordan risikoniveauet udvikler sig. Der vil blive fastsat risikoniveauer både nationalt og regionalt.
Læs her, hvordan de i alt fem risikoniveauer bliver defineret:
* Risikoniveau 1: Lav lokal smitte med mulighed for opblussen.
* Risikoniveau 2: Lokale og regionale udbrud af smitte, der kan brede sig.
* Risikoniveau 3: Udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtig acceleration i smittetal.
* Risikoniveau 4: Udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapacitet på sygehusene.
* Risikoniveau 5: Udbredt samfundssmitte og risiko for, at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges.
Ifølge sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) befinder Danmark sig lige nu på risikoniveau 3.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her