25. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Disse lande kan du stadig rejse til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Disse lande kan du stadig rejse til

På grund af coronaudbrud fraråder Danmark ikke-nødvendige rejser til det meste af verden. Læs mere her.

Danmark - 28. september 2020 kl. 09:15
Af Ritzau

Tunesien har i en periode været det eneste land uden for Europa, som Udenrigsministeriet ikke har frarådet rejser til.

Men det nordafrikanske land har mandag indført restriktioner, så det kun er tunesere eller personer med fast ophold i landet, som kan rejse ind, og derfor fraråder Udenrigsministeriet nu rejser dertil.

arrow Læs også: Tunesien bliver orange

Læs her, hvilke lande i EU og Schengen som man ifølge de danske myndigheder stadig kan rejse til, hvis man udviser ekstra forsigtighed:

- Norge*, Sverige, Tyskland**, Polen, Italien, Slovakiet, Bulgarien, Grækenland, Cypern og San Marino.

- I den øvrige del af EU og Schengen frarådes alle unødvendige rejser.

Det skyldes enten høje smittetal - hvis der er over 30 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere om ugen - eller fordi landene har indført restriktioner for indrejse - for eksempel krav om karantæne.

- I hele resten af verden frarådes nu alle unødvendige rejser.

* I Norge er der krav om ti dages karantæne for danskere ved indrejse, men Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser, fordi det er muligt at holde ferie i landet, hvis man kan finde "et passende karantænested".

** I Tyskland er der krav om 14 dages karantæne for indrejsende fra Region Hovedstaden. Frem til 1. oktober kan man blive undtaget, hvis man kan fremvise en negativ coronatest, som er maksimalt 48 timer gammel.

Kilde: Udenrigsministeriets Borgerservice.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?