18. oktober 2019
For at tjekke om der er sket fejl i behandlingen af teledata, kræver det, at både rådata og bearbejdede data kan genfindes. Det er efter syv måneder kun lykkedes politi og anklagemyndighed at finde bearbejdede teledata i halvdelen af de op mod 12.000 sager. (Arkivfoto).
For at tjekke om der er sket fejl i behandlingen af teledata, kræver det, at både rådata og bearbejdede data kan genfindes. Det er efter syv måneder kun lykkedes politi og anklagemyndighed at finde bearbejdede teledata i halvdelen af de op mod 12.000 sager. (Arkivfoto).
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Disse fejl er fundet i teledata-skandalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Disse fejl er fundet i teledata-skandalen

En stribe fejl har fået myndigheder, advokater og eksperter til at kalde teledata-problemer for en skandale.

Danmark - 12. oktober 2019 kl. 21:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En vifte af fejl er indtil videre blevet opdaget i forbindelse med politiets gennemgang af teledata-skandalen. For at tjekke i hvor mange straffesager der er sker fejl, er det nødvendigt at se både rådata og de behandlede data.

arrow Læs også: TIDSLINJE: Skandalen om teledata har rullet i måneder

Det er dog kun i 5551 ud af de berørte 11.000-12.000 sager, at politi og anklagemyndighed har kunnet finde den bearbejdede data.

Få overblik over fejlen og de forskellige usikkerheder:

* Fejl i politiets konvertering - altså behandling - af rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne.

I de konverterede data kan der mangle oplysninger om telefonopkald eller sms'er, som ellers indgik i rådata. Yderligere kan geografiske koordinater for telemasters placering fejlagtigt være blev ændret under politiets konvertering.

* Usikkerheder og fejlkilder i rådata kan føre til risiko for fejlfortolkning af teledata.

Telekommunikation, der er foregået ved brug af nyere samtaletjenester, er i nogle tilfælde ikke fremgået af rådata. Det er ikke specificeret, hvilke "nyere tjenester", der er tale om, men det kunne tænkes at være programmer såsom Skype eller WhatsApp.

I andre tilfælde er indgående opkald fremgået som udgående opkald.

* Problemer med udenlandske telefonnumre og telefoner.

I nogle tilfælde har udenlandske numre fremstået som danske numre, mens udenlandske telefoner, der befinder sig i Danmark, til tider har været registreret samtidig på to master med meget stor indbyrdes afstand.

* Forkert registrerede beskeder.

Det er kommet frem, at sms'er i nogle tilfælde kan fremstå i rådata som afsendt fra en bestemt telefon, selv om beskederne er sendt via internettet eller en app.

* Omfanget, årsagen og betydningen af konverteringsfejl er endnu ikke afdækket. Det samme gælder omfanget og betydningen af de konstaterede usikkerheder og fejlkilder i rådata.

Kilde: Brev fra Rigspolitiet til politikredsene.

arrow FAKTA: Politiet har svært ved at genfinde al teledata
12. oktober 2019 kl. 21:30 Opdateret: kl. 21:32
arrow Komplet datasæt mangler i hver anden sag i teledataskandale
12. oktober 2019 kl. 21:30 Opdateret: kl. 21:30