27. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Det siger SSI om risikoen ved yderligere genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Det siger SSI om risikoen ved yderligere genåbning

Notater peger på betydelig risiko ved at åbne for blandt andet nattelivet.

Danmark - 11. august 2020 kl. 20:44
Af Ritzau

Når der onsdag er forhandlinger om mulig yderligere genåbning af landet, har politikerne nye vurderinger af risikoen for smitte med coronavirus fra Statens Serum Institut ved hånden.

Det var ventet, at fase 4 af genåbningen skulle begynde i "primo august". Stigende smittetal flere steder i Danmark har dog fået regeringen til at varsle, at man ikke vil kunne åbne så meget som ventet.

arrow Læs også: SSI advarer om smitterisiko før forhandlinger

Det vurderes, at der er en "betydelig risiko" ved blandt andet åbning af diskoteker og det resterende natteliv.

Desuden, står der i notatet, at enhver øgning i grænsen af forsamlinger vil medføre øget smitterisiko.

Det er flere steder ikke muligt at kvantificere den øgede risiko for smittespredning. Der nævnes dog en række risikofaktorer.

Læs mere her om, hvilke risikofaktorer der blandt andet er ved en yderligere genåbning af Danmark:

Risikofaktorer ved diskoteker, spillesteder og natteliv:

* Mange mennesker på relativt lidt plads.

* Længerevarende ophold på mere end 15 minutter.

* Tab af kontrol, eksempelvis ved alkoholindtagelse eller "høj stemning".

* Adgangsforhold med relativt begrænset plads.

* Fysisk udfoldelse og sang og dermed risiko for både selv at blive smittet og at smitte andre.

* Høj tale og derved øget risiko for dråbesmitte.

Risikofaktorer ved større forsamlinger:

* Øget tæthed af personer.

* Kontakt med virusforurenede kontaktpunkter og fælles berøringsflader.

* Udfordringer med at udføre kontaktsporingsarbejde, såfremt der konstateres smitte i forsamlingen.

* Det understreges, at der er en stor usikkerhed forbundet med at sætte en øvre grænse for forsamlingsforbuddet, da forsamlingerne vil være forskellige, når det gælder sammensætning, tæthed og antal.

Kilder: Statens Serum Institut.

Har debatten om sexisme taget overhånd?