9. august 2020
Når man tager mundbind på, bør man have rene hænder, være sikker på at vende forsiden udad - det er typisk den farvede side - og så skal det dække mund og næse og sidde tæt. Bruges det forkert, kan det øge smitterisikoen. (Arkivfoto).
Når man tager mundbind på, bør man have rene hænder, være sikker på at vende forsiden udad - det er typisk den farvede side - og så skal det dække mund og næse og sidde tæt. Bruges det forkert, kan det øge smitterisikoen. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Det kan øge smitterisiko at røre eget mundbind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Det kan øge smitterisiko at røre eget mundbind

Sundhedsstyrelsen anbefaler at bruge mundbind i nogle tilfælde. Læs om, hvornår de bør bruges og hvorfor.

Danmark - 14. juli 2020 kl. 15:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I nogle tilfælde kan det være godt at bruge mundbind eller åndedrætsværn, mener Sundhedsstyrelsen, der kalder det en god idé at have nogle liggende derhjemme.

Det bliver dog ikke anbefalet, at små børn bruger mundbind. Det skyldes, at der er en risiko for, at de bruger dem forkert, vurderer styrelsen.

Læs her, hvordan mundbind bruges rigtigt, så smitterisikoen mindskes:

* Mundbind skal leve op til en række krav for at beskytte mod sygdom. Det gør hjemmelavede mundbind højst sandsynligvis ikke, og derfor advarer Sikkerhedsstyrelsen mod hjemmelavede mundbind, som kan give en falsk tryghed.

* Det anbefales at bruge enten medicinske mundbind eller åndedrætsværn, der begge vurderes at beskytte mod både at blive smittet og smitte andre. De kan ofte købes på apoteker og i visse butikker.

* Man bør ikke bruge mundbind eller maske som erstatning for god hygiejne, at holde afstand eller andre tiltag til at forebygge smitte. Det skal ses som et supplement.

* Hvis man vil mindske smitterisikoen, er det mere effektivt at isolere sig selv, holde mindst en meters afstand og holde god hygiejne.

* Når man tager mundbindet på, skal man have rene hænder, og man bør ikke røret for meget ved det undervejs. Find forsiden - det er typisk den farvede side. Mundbindet skal dække næse og mund og sidde tæt.

* Bliver mundbindet vådt eller beskidt, skal det skiftes. Det bør skiftes, hvis der kommer fugtskjolder.

* Hvis det ikke bruges korrekt, kan det øge smitterisikoen, så man smitter sig selv eller andre med det. Det samme gælder, hvis man rører meget ved mundbindet.

* Sundhedsstyrelsen anbefaler at bruge mundbind, hvis man er smittet, er i nær kontakt til en smittet eller har symptomer på coronavirus, og hvis man skal bryde sin isolation ved eksempelvis at tage på hospitalet, til test eller lignende.

* Også på vej hjem fra eksempelvis lufthavn efter rejse i et højrisikoområde, og hvis man skal tæt på en pårørende, der er i øget risiko for et svært sygdomsforløb, anbefaler styrelsen at bruge mundbind.

* Derudover er der visse steder krav om, at man bruger kirurgisk mundbind. Det gælder eksempelvis i danske lufthavne.

* Det anbefales kun at bruge mundbind, der er CE-mærket og har dansk mærkning og vejledning.

* Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med de mundbind og ansigtsmasker, der er sat til salg på det danske marked. Af styrelsens hjemmeside fremgår det mandag, at 28 forskellige varer ikke levede op til reglerne. Flere er blevet påbudt at stoppe deres salg eller har selv indstillet det.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?