22. juli 2019
Pressen er klar foran Københavns Byret i forbindelse med sagen mod Peter Madsen, onsdag den 25. april 2018.
Pressen er klar foran Københavns Byret i forbindelse med sagen mod Peter Madsen, onsdag den 25. april 2018.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Det betyder en dom på livstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Det betyder en dom på livstid
Danmark - 25. april 2018 kl. 13:18
Af /ritzau/
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

København. Hvis en forbryder ikke er sindssyg eller på anden måde uegnet til straf, kan personen dømmes til indespærring på ubestemt tid på to forskellige måder.

arrow Læs også: Kim Wall er bisat ved privat udendørs ceremoni
LIVSTID:

* Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.

* I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter 16-17 års fængsel.

* Tidligst efter 12 år kan en livstidsfange blive prøveløsladt. Det er Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen efter indstilling fra fængslet, hvor den dømte afsoner.

* Hvis Kriminalforsorgen skønner, at der er fare for ny kriminalitet, kan ansøgning om prøveløsladelse afvises. Dette kan afsoneren indbringe for retten efter 14 år.

* Før prøveløsladelse af en livstidsfange skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om personens farlighed.

* På den baggrund ender nogle fanger med at tilbringe flere årtier bag tremmer. To nuværende afsonere har således siddet i over 30 år.

* Det drejer sig om henholdsvis Naum Conevski, der i 1984 likviderede to unge mænd på Amager, og Seth Sethsen, der året efter begik rovmord på en taxichauffør i Albertslund.

* For øjeblikket afsoner 25 personer en livstidsdom i Danmark.
[b]
[/b]

FORVARING:

* En dom til forvaring er ligesom livstid en frihedsberøvelse på ubestemt tid.

* Teknisk set er forvaring ikke en straf, men en foranstaltning, der skal beskytte samfundet mod meget farlige personer.

* Forvaring gives i tilfælde, hvor personernes forbrydelse ikke i sig selv er så grov, at eksempelvis fængsel på livstid er aktuel, men hvor risikoen ved at sætte en udløbsdato på straffen vurderes til at være for stor.

* Efter højst tre år skal en psykiater i fængslet vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en løsladelse. Den vurdering skal foretages igen efter højst et år og så fremdeles. Afgørelsen ligger dog suverænt hos domstolene.

* I modsætning til en livstidsdom er der i teorien altså ingen nedre grænse for, hvor længe en forvaringsdømt skal sidde i fængsel.

* Den seneste opgørelse over forvaringsdømte viser, at de gennemsnitligt sidder 14 år og syv måneder i fængsel. Ligesom livstidsdomme kan afsoningstiden dog variere betragteligt.

* Sidste år oplyste Kriminalforsorgen, at den person, der havde siddet længst, på det tidspunkt havde tilbragt 21 og et halvt år i sin celle.

* For øjeblikket afsoner 67 personer en forvaringsdom.

Kilder: Ritzau, Straffeloven, Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden og Anstalten ved Herstedvester.
/ritzau/

arrow Landsret skal bruge tre dage på at afgøre Madsens skæbne
15. maj 2018 kl. 10:06 Opdateret: kl. 10:08
arrow Peter Madsen opgiver frifindelse for drabet på Kim Wall
07. maj 2018 kl. 12:27 Opdateret: kl. 12:28
arrow Anklager: Ubådssagen er gået mere ind under huden
25. april 2018 kl. 14:13 Opdateret: kl. 14:14