27. november 2020
Klokken bliver 02 to gange natten til søndag, når vi går fra sommertid til normaltid eller vintertid, som det også kaldes. (Arkivfoto)
Klokken bliver 02 to gange natten til søndag, når vi går fra sommertid til normaltid eller vintertid, som det også kaldes. (Arkivfoto)
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Derfor skal du stille uret natten til søndag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Derfor skal du stille uret natten til søndag

Husk at stille uret tilbage natten til søndag. Læs her, hvorfor både Danmark og EU ændrer tiden.

Danmark - 24. oktober 2020 kl. 21:54
Af Ritzau

Natten til søndag skal vi igen omstille os til vintertid ved at stille uret tilbage - hvis det da ikke gør det af sig selv.

Læs her, hvorfor du igen skal vænne dig til ændring i døgnrytmen:

* Hvert efterår stilles urene en time tilbage, så vi kommer tilbage til normaltid - også kaldet vintertid - efter syv måneder med sommertid.

* Den formelle betegnelse for tiden om vinteren er dansk normaltid, DNT. I international sammenhæng svarer det til den koordinerede universaltid, UTC, plus en time. Det er det, der tidligere har været omtalt som Greenwich Mean Time - GMT.

* Sommertiden varer syv måneder fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

* Om efteråret skal uret stilles en time tilbage til "normaltid" fra klokken 03.00 til klokken 02.00. Vi får med andre ord en ekstra time.

* Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00. Det "koster" altså en time.

* Som følge af justeringen af klokkeslættet, vil det om efteråret være lysere, når man skal på arbejde mandag morgen, i forhold til samme tidspunkt på døgnet ugen forinden.

* Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig.

* En række europæiske lande - herunder Danmark - fulgte trop 21. maj samme år.

* Sommertiden kom igen fra 1940 til 1948, men blev først permanent i Danmark i 1980.

* Efter en standardisering i EU i 1996 følger hele unionen med på samme tid. I alt har omkring 70 lande indført ordningen med sommertid.

* Reglerne om sommertid er fastlagt i et EU-direktiv.

* I 2018 kom det dog op på EU-plan at afskaffe de årlige skift frem og tilbage.

* I en internetrundspørge svarede 4,6 millioner EU-borgere på, om de støttede forslaget. 84 procent sagde ja.

* Europa-Parlamentet stemte også for at gøre sommertid til fortid efter 2021.

* De afsluttende forhandlinger kan dog ikke indledes, før de enkelte EU-lande har taget stilling til forslaget. Og der har ikke været fuld opbakning.

Kilder: Den Store Danske, Eur-lex og Ritzau.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?