17. februar 2020
Organisationen SkillsDenmark har siden 2011 stået bag danmarksmesterskaberne i håndværk for erhversskoler - DM i Skills. Her overrækker statsminister Mette Frederiksen (S) prisen til den nye danmarksmester i kategorien Slagter til Alex Svingholm Hindsberg ved årets danmarksmesterskab i den forgangne weekend. (Arkivfoto)
Organisationen SkillsDenmark har siden 2011 stået bag danmarksmesterskaberne i håndværk for erhversskoler - DM i Skills. Her overrækker statsminister Mette Frederiksen (S) prisen til den nye danmarksmester i kategorien Slagter til Alex Svingholm Hindsberg ved årets danmarksmesterskab i den forgangne weekend. (Arkivfoto)
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Der afholdes både DM, EM og VM i håndværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Der afholdes både DM, EM og VM i håndværk

Mesterskaber for erhvervsuddannelser afvikles både indenfor og udenfor Danmarks grænser.

Danmark - 23. januar 2020 kl. 06:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden dystede knap 300 deltagere fra erhvervsskoler over hele landet i 45 fagretninger som eksempelvis kok, smed og anlægsgartner, da DM i Skills løb af stablen.

Men det er ikke kun herhjemme, at der bliver holdt mesterskaber for erhvervsuddannelser.

arrow Læs også: Danmark vil være vært for EM i håndværkstalent

Der bliver også afviklet VM og EM i Skills, og sidstnævnte har Danmark søgt om at blive vært for i 2024.

Bliv klogere på mesterskaberne i håndværk for erhvervsskoler her:

* DM i Skills

SkillsDenmark har siden 2011 hvert år holdt DM i Skills, som er det store årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.

Omkring 300 unge er med og kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

I 2021 bliver DM i Skills afholdt i Fredericia.

* EuroSkills

Europamesterskaberne afholdes hvert andet år i lige år.

Til efteråret løber det af stablen i den østrigske by Graz, mens Sankt Petersborg i Rusland står for arrangementet i 2022. Holland og Danmark har ansøgt om værtskabet for 2024.

EuroSkills arrangeres af den europæiske Skills-organisation WorldSkills Europe.

Konkurrencen har tidligere været afholdt i blandt andet Rotterdam, Lissabon og Göteborg.

* WorldSkills

WorldSkills afholdes hvert andet år i ulige år. Senest var i august 2019 i den russiske by Kazan. I 2021 afholdes verdensmesterskabet i Shanghai i Kina.

- 1300 deltagere fra 63 lande deltog i mesterskabet i Kazan, der omfatter 56 fag.

- Et forstadium til WorldSkills blev skabt i 1950, hvor Madrid afholdt en mindre turnering for spanske og portugisiske håndværkere. Idéen udsprang af mangel på håndværkere i Europa efter Anden Verdenskrig.

Kilder: SkillsDenmark, WorldSkills, Ritzau.