18. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Danmark har haft styrker i Kosovo i 22 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Danmark har haft styrker i Kosovo i 22 år

Danmark har været med fra begyndelsen i Kosovo, hvor indsatsen handler om at opretholde fred.

Danmark - 31. juli 2021 kl. 06:30
Af Ritzau

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) var fredag i Kosovo for at vise sin opbakning til de danske soldaters indsats i landet.

Læs mere om missionen i Kosovo her:

* Den 12. juni 1999 kørte de første Nato-soldater ind i borgerkrigshærgede Kosovo, som dengang var en serbisk provins.

* Kosovo udråbte sig selv som en uafhængig stat i 2008. Indtil da var Kosovo en del af Serbien. Hovedparten af befolkningen er kosovoalbanere.

* Danmark var med fra starten af indsatsen i 1999, og siden har flere end 10.000 danske soldater gjort tjeneste som del af Nato-missionen.

* Nato greb ind i konflikten, fordi den serbiske regering forsøgte at nedkæmpe et kosovoalbansk oprør, hvor over en million mennesker blev drevet på flugt.

* Siden da har danske soldater været med til at skabe fred og stabilitet i området. Missionen bidrager til at opretholde fred og tryghed i et tidligere konfliktramt hjørne af Europa.

* I begyndelsen var der 800 danske styrker til stede i Kosovo. Det danske bidrag var på 875 soldater, da det var størst.

* Det er i dag reduceret til cirka 30-40 danske soldater. De befinder sig primært i en bevogtningsdeling i en fransk lejr, mens et mindretal er i missionens hovedkvarter i Pristina, landets hovedstad.

Kilde: Forsvaret og Forsvarsministeriet.

Synes du, at kommunen er der for dig?