26. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: 500 nye ord i Den Danske Ordbog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: 500 nye ord i Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog er blevet opdateret med 500 nye ord, 40 nye betydninger og 56 nye faste udtryk.

Danmark - 18. juni 2021 kl. 13:00
Af Ritzau

Fredag er 500 nye ord, 40 nye betydninger, 56 nye faste udtryk tilføjet til Den Danske Ordbog, mens 488 ord er blevet opdateret med nye betydninger.

Blandt de nye ord er følgende:

* Offerrolle

En position, hvor man fremstiller sig selv som offer for omstændighederne, for andres handlinger eller lignende.

* Flertrinsraket

Løfteraket sammensat af flere trin, der udløses ét efter ét og derved kan sende et rumfang eller missil op i luften eller en aktivitet, der forløber i flere trin frem mod et mål.

* Derrière

Bagdel eller bagved. Stammer fra fransk. Ordet bruges spøgende.

* Moshpit

Området foran scenen til en koncert, hvor publikum danser voldsomt omkring, hopper op og ned, skubber til og støder ind i hinanden.

* Kødfløjte

Slang for penis og har været kendt siden 1982.

Blandt de nye faste udtryk er følgende:

* Fejl 40

En menneskelig fejl, især ved betjening af computer eller under bilkørsel. Udtrykket hentyder til, at fejlen skulle opstå i menneskets hoved - altså cirka 40 centimeter fra eksempelvis skærmen.

* Gå/være all in

Sætte alt ind på en bestemt sag eller aktivitet. Udtrykket stammer fra poker og bruges, når man satser alle sine jetoner på en enkelt hånd.

* Hvidt bud

En person der bringer narkotika ud. Udtrykket er kendt siden 2002.

Blandt de ord og udtryk der har fået nye betydninger, er følgende:

* Flekse

Den nye betydning er at fremvise for at vække beundring og opmærksomhed. Ordets betyder også at have en fleksibel arbejdstid og at overgå til en form, der danner en bue eller en vinkel.

* Episk

Den nye betydning er at være præget af voldsomme følelser. Ordet relaterer sig også til epik - eksempelvis en episk tekst.

* Grydeklar

Den nye betydning er at være klar til at gå i seng for at sove. Det betyder også, at noget var klar til at blive kogt eller på anden måde tilberedt.

Kilde: Den Danske Ordbog.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022