22. juni 2021
Svin i stalde udleder store mængder ammoniakdampe og også klimagassen metan, og så lugter de. Forskerne mener, de har fundet en teknik, der kan mindste alle tre problemer betydeligt.(Arkiv)
Svin i stalde udleder store mængder ammoniakdampe og også klimagassen metan, og så lugter de. Forskerne mener, de har fundet en teknik, der kan mindste alle tre problemer betydeligt.(Arkiv)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et kinderæg kan bremse landbrugets forurening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Et kinderæg kan bremse landbrugets forurening

Ved at blande garvesyre og fluorstof i gylle er det lykkes danske forskere at uskadeliggøre en stor del af svinegylles dårlige indflydelse på miljø og klima.

Opdateret 08. juli 2020 kl. 17:02
Danmark - 08. juli 2020 kl. 17:00
Af Ritzau

Danske forskere har udviklet en ny miljøteknologi, der kan vise sig at være et kinderæg, der løser hele tre af landbrugets store miljøproblemer på én gang.

Teknologien skærer ned på udledningen fra svinestalde af både ammoniakdampe og den stærke klimagas metan og mindsker oveni lugtgenerne.

Ved tilsætning af harmløse stoffer som fluorid, kendt fra tandpasta, og garvesyre, kendt fra rødvin, er det lykkedes forskerne i laboratorieforsøg at nedbringe udledningerne med mellem 95 og 99 procent.

Så høje tal genskabes ikke ude i staldene. Men forskerne tror på, at teknologien på sigt kan revolutionere bekæmpelsen af dansk husdyrproduktions miljø- og klimaudfordringer.

- Kan vi reducere de miljøskadelige stoffer med bare halvdelen, er det markant, siger professor Henrik Karring fra SDU Chemical Engineering, som står i spidsen for projektet.

Gennem fem år har forskerne systematisk ledt efter de bedste stoffer til formålet. Omkring 70 stoffer er skåret ned til cirka ti, som så er kombineret med en markant øget effekt.

Danmark har efter EU's NEC-direktiv forpligtet sig til at reducere ammoniakfordampningen betydeligt, fordi ammoniak skader natur. Landbruget står for 95 procent af ammoniakfordampningen og bidrager til udledning af drivhusgasser. En stor del af ammoniakfordampningen og klimagasserne kommer fra gylle.

- Det startede derfor med jagten på et stof, der kunne reducere ammoniakdampe. De er problematiske, fordi landmanden mister vigtigt kvælstof, som i stedet skulle gå til hans afgrøder, og fordampningen skader følsom natur som heder og højmoser. Samtidig er ammoniakdampe usunde for mennesker, siger Henrik Karring.

Men det viste sig, at forsøget som bonusgevinst havde effekt på den højpotente klimagas metan og også på gyllelugten generelt.

På sigt håber forskerne at kunne lave et granulat, som landmanden kan blande i gyllen.

Ud over Syddansk Universitet deltager blandt andet Aarhus Universitet og videnscentret Seges under Landbrug & Fødevarer.

Men skal det hele virkelig batte noget, handler det om prisen.

- Der har altid været en drøm om at finde et stof, man kunne tilsætte gyllen for at hæmme ammoniak og lugt og i de senere år også metangas af klimaårsager, siger Michael Holm, teamleder i Miljøteknologi hos Seges.

- Hvis produktet kan laves til en lavere pris end nu og kunne anvendes på en nem måde, så er der perspektiver i det. Men hvis der skal laves et cirkulationssystem, der kan koster halvanden million kroner per gård, så bliver det for dyrt for landmændene.

Forskerne bag har søgt patent på teknologien. Men de vil fortsætte med at optimere den - ikke mindst for at presse prisen ned, så den bliver spiselig for landbruget.

Deres mål er at komme ned på 25 kroner per tons behandlet gylle i forskningsprojektet ved at udskifte den ret dyre garvesyre med andre og væsentligt billigere stoffer.

- Lykkes det, så er vi ved at være der, hvor der næsten ikke vil være noget argument for, at alle landmænd ikke skal bruge metoden, siger Henrik Karring.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?