12. april 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Engell: Nyt grønt parti får aldrig momentum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engell: Nyt grønt parti får aldrig momentum

Endnu en frafalden fra Alternativet har stiftet et nyt parti, som politisk kommentator ikke spår nogen chance.

Danmark - 07. marts 2021 kl. 11:44
Af Ritzau

Momentum er et nyt grønt parti stiftet af klimapolitisk forsker Theresa Scavenius. Men partiet vil aldrig komme op i fart. Det mener politisk kommentator Hans Engell.

Partiet kommer ikke i Folketinget og får også overordentligt svært ved overhovedet at blive opstillingsberettiget, lyder forudsigelsen.

- De har ikke en chance. Det er for smalt og båret af, at hun har været en super aktiv debattør i Alternativet, men hun blev jo aldrig valgt til noget, siger Hans Engell.

Theresa Scavenius stillede som medlem af Alternativet op til posten som politisk leder i partiet, men blev fravalgt i 2020 til fordel for Josephine Fock.

Kort efter meldte Theresa Scavenius sig ud af partiet. Nu har hun altså stiftet et nyt parti, men Hans Engell ser ikke for sig, at partiet overhovedet bliver opstillingsberettiget.

- Der er for meget grøn trængsel. De får svært ved overhovedet at blive opstillingsberettiget, siger han.

Han peger på, at vælgerne også kan stemme på Alternativet og Veganerpartiet, der begge er opstillingsberettiget. Desuden er der partiet Frie Grønne, som ikke er opstillingsberettiget. Det blev stiftet af andre frafaldne fra Alternativet.

Partierne appellerer til de samme vælgere som Momentum. Men Veganerpartiet og Frie Grønne har allerede støvsuget markedet for de grønne vælgererklæringer i et forsøg på at blive opstillingsberettiget.

Hver borger har én vælgererklæring. Det betyder, at man inden for hver valgperiode har mulighed for at give støtte til ét parti, der ikke sidder i Folketinget, som søger nok stillere til at komme med på stemmesedlen.

Umiddelbart ser Engell intet, der taler for, at Momentum bliver valgt til Folketinget, medmindre det grønne bliver et endnu større emne efter coronasituationen.

Jo flere partier, der bliver opstillingsberettiget på centrum-venstre-fløjen, jo større risiko er der for stemmespild. Og jo bedre er det ifølge kommentatoren for den sidden socialdemokratiske statsminister.

- Mette Frederiksen kan være helt rolig. SF, Enhedslisten og De Radikale skal være mest nervøse for de stemmer, som de nye partier kommer til at trække, siger Hans Engell.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?