22. september 2020
Stofmundbind er ringere til at beskytte mod små partikler end engangsmasker, viser test ifølge Politiken.
Stofmundbind er ringere til at beskytte mod små partikler end engangsmasker, viser test ifølge Politiken.
Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Engangsmasker er bedre end stofmundbind i test

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engangsmasker er bedre end stofmundbind i test

Stofmundbind er ringere til at beskytte mod små partikler end engangsmasker, viser test ifølge Politiken.

Opdateret 15. august 2020 kl. 06:40
Danmark - 15. august 2020 kl. 00:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En omfattende test af ni engangsmundbind og seks genanvendelige stofmundbind, som Teknologisk Institut har foretaget for Politiken, viser, at engangsmasker er bedre til at filtrere partikler fra end de stofmundbind, der er med i testen.

Stofmundbind varierer således ekstremt i deres filtreringsevne. Det skriver Politiken.

Det ringeste stofmundbind i testen er et designer-mundbind fra et stort modefirma. Det filtrerede kun 23 procent af de små dråbepartikler og 58 procent af større dråbepartikler fra.

Mundbindet er så populært, at det ifølge avisen lige nu er udsolgt på grund af stor efterspørgsel.

Teknologisk Institut er et certificeret institut. Det tester blandt andet værnemidler for virksomheder og myndigheder. Instituttet må af juridiske årsager ikke afsløre navnene på produkterne.

Til sammenligning filtrerede testens ni engangsmundbind mindst 97 procent af dråbepartiklerne fra.

Der skal dog tages forbehold for, at testen kun afprøver materialet. Det tester altså ikke, hvordan mundbindene slutter tæt i den virkelige verden.

Konsulent og ph.d. Stig Koust Hansen fra Teknologisk Institut siger til Politiken, at 23 procents filtrering ikke er tilstrækkeligt.

- Jeg mener ikke, at 23 procent filtrering yder nok beskyttelse. Man kan forestille sig, at man sætter sig selv i situationer, hvor man står tæt i større forsamlinger, fordi man tror, mundbindet yder beskyttelse.

- Jeg ville ikke bruge det, siger han til avisen.

Man kan heller ikke regne med, at et stofmundbind lavet af tre lag er bedre end et mundbind med færre lag. Den generelle anbefaling fra Sundhedsstyrelsen er ellers, at man bør anvende stofmundbind med tre lag stof.

En maske med blot ét lag bomuld var tredjebedst blandt stofmundbind. Det bekræfter mange internationale studier, der viser, at kvaliteten af materialet er af afgørende betydning, skriver Politiken.

Fredag aften har Folketingets partier forhandlet en aftale på plads om genåbningens fase 4. Her fremgår det, at "regeringen forventer, at brugen af mundbind i det danske samfund udbredes og gøres mere ensartet".

Ifølge DR's oplysninger vil hovedbudskabet på statsminister Mette Frederiksens pressemøde lørdag formiddag være, at alle passagerer skal bære mundbind i den offentlige transport i hele landet.

arrow Læs også: Organisationer: Seksdagesregel er afgørende for turismen
arrow Ny aftale: Seksdagesregel fjernes og baråbningstider udvides
15. august 2020 kl. 00:59 Opdateret: kl. 06:48
arrow Stor forhandler af mundbind sætter millioner til salg
14. august 2020 kl. 23:27 Opdateret: kl. 23:28
arrow FAKTA: Her er aftalen om genåbningens fase 4
14. august 2020 kl. 22:50 Opdateret: kl. 22:52
Har debatten om sexisme taget overhånd?