26. oktober 2020
Danmark skal gøre sig klar til en lang armlægning med coronavirusset, vurderer overlæge og professor Henrik Ullum fra Rigshospitalet efter endnu et døgn med mange smittede. (Arkivfoto).
Danmark skal gøre sig klar til en lang armlægning med coronavirusset, vurderer overlæge og professor Henrik Ullum fra Rigshospitalet efter endnu et døgn med mange smittede. (Arkivfoto).
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overlæge bekymret over ny dag med over 600 nye smittede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overlæge bekymret over ny dag med over 600 nye smittede

619 er bekræftet smittet i Danmark det seneste døgn. Overlæge forventer lang og sej kamp mod coronavirusset.

Opdateret 26. september 2020 kl. 14:28
Danmark - 26. september 2020 kl. 14:03
Af Ritzau

Der er registreret yderligere 619 smittede med coronavirus i Danmark.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut lørdag.

Dermed er det anden dag i træk, at antallet af nye smittetilfælde ligger over 600, og det er højt, vurderer Henrik Ullum, der er overlæge og professor ved Rigshospitalet.

- Jeg synes overordnet, at det vækker bekymring, og at vi som samfund skal gøre os klar til en langsigtet armlægning med coronavirus. Det forsvinder ikke lige.

- Vi har gennem en uge set høje smittetal, og de kommer ikke lige ned, vurderer han.

En opgørelse fredag viste, at der var registreret 678 nye smittetilfælde på et døgn. Det er det højeste daglige smittetal under epidemien.

Ifølge Henrik Ullum er det afgørende for at få smitten ned, at folk husker at holde afstand til hinanden, have god håndhygiejne samt at passe godt på de sårbare i samfundet.

Det gælder blandt andet den ældre del af befolkningen, som har en højere risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med coronavirusset.

Med lørdagens smittetal er flere end 26.000 bekræftet smittet med virusset i Danmark, siden det første tilfælde blev opdaget i landet i slutningen af februar.

Ser man på antallet af indlagte, der er smittet med coronavirus, er Henrik Ullum mere positiv.

97 er lørdag indlagt, og det er et fald på 4 sammenlignet med dagen forinden. Hvis man medregner, at nogle er blevet udskrevet siden den seneste opgørelse, er der 13 nyindlagte, fremgår det af tallene.

- Det er heldigvis lavt. Selv om vi ser en højere andel af nye konstaterede smittetilfælde per dag sammenlignet med det højeste tidspunkt i foråret, så er antallet af indlæggelser lavere end dengang, siger Henrik Ullum.

Når der sker en stigning i antallet af smittede, går der typisk to uger, før der også ses en stigning i antallet af indlagte med coronavirus.

Professor og overlæge Henrik Ullum tør ikke sige, om antallet af indlagte vil følge antallet af smittede og dermed stige i den nærmeste fremtid. Det afhænger af, hvordan folk opfører sig.

- Hvis vi passer godt på hinanden, vil vi ikke se nogen stigning. Hvis vi ikke passer godt på hinanden, vil vi se en stigning, og det bliver slemt, siger han.

En person, der var konstateret coronasmittet, er ifølge dagens opgørelse død, og dermed er 648 døde med virusset i Danmark.

arrow Læs også: FAKTA: Bekymrende smittetal i 72 kommuner
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?