23. september 2021
Tidligere departementschef Niels Preisler fylder onsdag den 28. juli 70 år. (Arkivfoto).
Tidligere departementschef Niels Preisler fylder onsdag den 28. juli 70 år. (Arkivfoto).
Foto: Gitte Sofie Hansen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En statens mand med kirkeligt engagement

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En statens mand med kirkeligt engagement

Niels Preisler har været højre hånd i flere ministerier og arbejdet som øverste chef i Hovedstadens Statsforvaltning. 28. juli fylder han 70 år.

Danmark - 28. juli 2021 kl. 07:00
Af Ritzau

En statens mand kan man vist godt kalde Niels Preisler. Han har haft sin gang inden for Christiansborgs tunge mure og været en central figur i embedsværket.

Fra Indenrigsministeriet over Hovedstadens Statsforvaltning. Onsdag den 28. juli fylder Niels Preisler 70 år.

Preisler afsluttede jurastudiet fra Københavns Universitet i 1978. Efter at have snuset til advokatbranchen gjorde han lynkarriere som embedsmand i ikke færre end tre ministerier.

Det begyndte i 1981, hvor Niels Preisler blev ansat som fuldmægtig i Indenrigsministeriet.

En stilling, han bestred indtil 1985, hvorefter han gennem to år var ministersekretær samme sted. Bagefter blev han chef for Indenrigsministeriets kommunalafdeling og senere chef for ministeriets juridiske afdeling.

I 1996 steg Preisler i graderne til departementschef i Indenrigsministeriet. I 2001 blev han taget med til Integrationsministeriet, hvor Bertel Haarder (V) sad for bordenden som minister.

Og da Bertel Haarder i 2005 blev undervisningsminister, insisterede han på, at Niels Preisler skulle følge med. Derved blev Undervisningsministeriet hans tredje som departementschef.

Senere skiftede Preisler Christiansborg ud med Hovedstadens Statsforvaltning, hvor han var direktør 2010 til 2013.

Her fungerede han samtidig som stiftamtmand i Københavns og Helsingørs stifter, hvor han blandt andet førte tilsyn med forvaltningen af kirker og kirkegårde.

Selv er Niels Preisler katolik. Han har gået på katolsk skole og gymnasium, og han har tidligere fortalt til Kristeligt Dagblad, at han som barn sammen med sin mormor deltog i stillemesser i den katolske kirke.

I dag engagerer Preisler sig i kirkelige spørgsmål i en sådan grad, at han er medlem af bestyrelsen for Det Danske Bibelselskab.

Stemmer du til kommunalvalget i år?