27. juli 2021
Skuespiller og musiker Uffe Rørbæk Madsen fylder 60 år 22. juni. (Arkivfoto)
Skuespiller og musiker Uffe Rørbæk Madsen fylder 60 år 22. juni. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En befrielse at slippe for at være sjov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En befrielse at slippe for at være sjov

Uffe Rørbæk Madsen var med i De Nattergale, indtil han fik en høreskade. Siden er han skiftet fra komik til drama. 22. juni fylder han 60 år.

Opdateret 22. juni 2021 kl. 07:02
Danmark - 22. juni 2021 kl. 07:00
Af Ritzau

Meget er sket for Uffe Rørbæk Madsen, siden han med bandet De Nattergale hittede med sangen "It's hard to be a nissemand".

Den var en del af trioens tv-julekalender, hvor Uffe Rørbæk Madsen spillede rollen som den undertrykte Nisse Hansi og rollen som den københavnske vampyrnisse Benny.

Men det tærer på helbredet at turnere landet rundt, og for Uffe Rørbæk Madsen medførte det, at han fik konstateret høreskaden tinnitus.

Det satte en stopper for Nattergale-karrieren i 1993, men når han 22. juni fylder 60 år, kan han glæde sig over, at det skulle vise sig at åbne for en ny karriere.

Han ville gerne i gang med nogle mere dramatiske roller, og det ønske er flere gange gået i opfyldelse.

Senest med en rolle i Viaplays nyudgave af TV2's tidligere seermagnet "Den som dræber" fra 2019.

Her spiller han kriminalefterforskeren Dennis.

- Når man har lavet komedie så længe, som jeg har, er det nogle gange befriende ikke at skulle være sjov - ikke at skulle have et grin ud af det, har Uffe Rørbæk Madsen tidligere sagt til Ritzau.

Men vejen derhen har været lang, for når man er kendt som komiker, så skal omverdenen vænne sig til, at talentet også rækker til andet.

- Jeg vil tro, at der kan være en vis træghed med hensyn til casting. At man godt kan blive lidt firkantet, når man caster, så derfor kan det måske være svært at hoppe fra den ene ting til den anden.

Tiden med De Nattergale går tilbage til begyndelsen af 1980'erne, hvor Uffe Rørbæk Madsen fandt sammen med vennerne Viggo Sommer og Carsten Knudsen i Ribe Revyen.

Nogle år senere dannede de trioen, som toppede publikumsmæssigt i 1993 med 115.000 solgte videoer af "The Julekalender" og 55.000 solgte eksemplarer af albummet "Vi må da håbe det bli'r bedre i morgen".

Senere fandt de tre i en periode sammen igen i serien "CWC Canal Wild Card", der supplerede "The Julekalender".

Uffe Rørbæk Madsen, som er født i Sønder Bjert ved Kolding, har også spillet med i serier som "Mit liv som Bendt" fra 2001 og "Teatret ved Ringvejen" fra 2006 samt i kortfilmen "Vimmersvej" fra 2003.

I 2018 og 2020 var han manuskriptforfatter på julefilmene "Julemandens datter".

/

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?