16. december 2018
Beskræftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i et svar til Berlingske, at hele forløbet om den nye viden om krom-6 har været præget af "alvorlige fejl og mangler". (Arkivfoto)
Beskræftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i et svar til Berlingske, at hele forløbet om den nye viden om krom-6 har været præget af "alvorlige fejl og mangler". (Arkivfoto)
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Embedsmænd ændrede markant i redegørelse for kræftstof

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Embedsmænd ændrede markant i redegørelse for kræftstof

Forløb om ny viden om kræftstof har været præget af "alvorlige fejl og mangler", siger beskæftigelsesminister.

Danmark - 21. november 2018 kl. 01:49
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først kunne beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) embedsmænd intet huske om, at de allerede i 2017 flere gange blev orienteret om, at der var en forøget kræftrisiko ved stoffet krom-6.

Men otte dage senere kunne embedsmændene så beskrive, hvordan de fik advarsler i 2017 om den forøgede risiko.

Det fremgår, når man sammenligner det oprindelige udkast til redegørelsen om forløbet om krom-6 med slutversionen.

Det skriver Berlingske.

Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) afleverede den første redegørelse om forløbet til ministeren 5. november 2018.

Begge instanser hører under Beskæftigelsesministeriet.

I redegørelsen fra 5. november nævntes intet om, at myndighederne to gange i 2017 blev orienteret om en markant forsøget risiko ved at arbejde med krom-6.

I den endelige redegørelse dateret 13. november 2018 har orienteringerne fra 2017 fundet vej til store dele af redegørelsen.

Hverken NFA eller Arbejdstilsynet vil over for Berlingske forklare, hvorfor de ændrede markant i redegørelsen.

Dermed er det et åbent spørgsmål, om embedsapparatet forsøgte at dække over, hvor længe myndighederne faktisk har kendt til de forøgede kræftrisiko.

Dagen før den endelige version blev skrevet færdig, forelagde Berlingske dog en kritisk historie for både NFA og Arbejdstilsynet.

Den omhandlede netop advarslerne fra 2017.

Forløbet viser tydelige tegn på, at embedsmænd kan have forsøgt at dække over, at de længe har haft viden om problemer med grænseværdien for krom-6.

Det mener chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

- Der tegner sig et klart billede af, at embedsfolkene har holdt den fulde sandhed skjult, og at sandheden kun kommer frem, fordi Berlingske har en kritisk historie på vej, siger han.

Troels Lund Poulsen skriver i et svar til Berlingske, at hele forløbet om den nye viden om krom-6 har været præget af "alvorlige fejl og mangler".

- Det er også dybt utilfredsstillende for mig, at sagen om krom-6 ikke er fuldt oplyst i den første version af redegørelsen fra NFA og Arbejdstilsynet, lyder det.