20. oktober 2019
Tre af de 12 politifolk, som i september sidste år under en aktion i Kastrup i København skød og dræbte den 25-årige hashhandler, Mesa Hodzic, var slet ikke politifolk. Det var soldater fra Søværnets Frømandskorps.
Tre af de 12 politifolk, som i september sidste år under en aktion i Kastrup i København skød og dræbte den 25-årige hashhandler, Mesa Hodzic, var slet ikke politifolk. Det var soldater fra Søværnets Frømandskorps.
Foto: Frømandskorpset
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elitesoldater i rodet affære efter Christiania-drab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elitesoldater i rodet affære efter Christiania-drab
Opdateret 04. marts 2017 kl. 08:02
Danmark - 03. marts 2017 kl. 12:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre af de 12 politifolk, som i september sidste år under en aktion i Kastrup i København skød og dræbte den 25-årige hashhandler, Mesa Hodzic, var slet ikke politifolk. Det var soldater fra Søværnets Frømandskorps, der optrådte som politifolk og havde iklædt sig politiuniformer.

De tre soldater afviste efter aktionen at lade sig afhøre af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, fordi soldaterne i modsætning til de øvrige politifolk ikke kunne få retlig beskyttelse, og efter aftale med advokaterne forlod soldaterne derfor afhøringen.
Det fortæller Radio24syv.

Sagen har vakt bekymring hos både Politiforbundet og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, og advokat i sagen Martin Cumberland siger til Radio24syv, at myndighederne må gribe ind og sikre klarere regler for hvordan militærfolk, der udfører politiarbejde, er stillet.
"Politiklagemyndigheden, Justitsministeriet og Rigsadvokaten; alle de, der har noget at sige i det her system, må sætte sig ned og få det her afklaret," siger Martin Cumberland til Radio24syv.

Politifolk, der anvender magt, er underlagt meget klare og stramme regler for, hvornår de må anvende denne magt, herunder skyde og dræbe gerningsmænd, og det er nøje reguleret i en særlig politilov.
Den omfatter imidlertid ikke militærfolk, der iklædes uniformer og løser politiopgaver.

Tidligere justitsminister Brian Mikkelsen (K) oplyste i 2009 i et svar til Folketinget, at militærfolk kun må yde politiet såkaldt "særlig hjælp" - hvor der er risiko for at der skal anvendes magt - "helt undtagelsesvist" og nævner situationer, hvor "der er behov for at foretage anholdelser til søs"; her kan forsvaret så yde "materiel- og transportstøtte."
Forsvaret må desuden, fremgår det af folketingssvaret, kun yde denne "særlige hjælp", hvis justitsministeren og forsvarsministeren har givet tilladelse, og kun hvis "politiet ikke selv råder over de fornødne ressourcer."

Det fremgår også, at Forsvarsministeriet "i hvert enkelt tilfælde" skal "godkende" et "direktiv, "der nøje fastlægger opgaven, deltagende myndigheder og enheder, kommando- og kontrolforhold samt reglerne for magtanvendelse for de militære enheder og personer."
Hverken Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet har ønsket at oplyse til Radio24syv, om der i den konkrete sag fra Kastrup er givet bemyndigelse til at lade frømænd deltage i politiaktionen.

Det er tidligere sket, at specialstyrker fra forsvaret har bistået politiet, - blandt andet under en aktion mod hashhandlere i den nordjyske Aalbæk Havn i 2013, hvor frømænd betjente den båd, Politiets Aktionsstyrke brugte.

Men det har vakt opsigt og bekymring hos både politifolkene og officerernes organisationer, at frømændene i aktionen i september 2016 i Kastrup var indsat i en helt almindelig politiaktion på landjorden, hvor politiet ikke havde brug for båd - eller lufttransport, og at soldaterne efterfølgende var efterladt i et juridisk vakuum.

For mens de ni politifolk fra Politiets Aktionsstyrke, der deltog i aktionen den 1. september mod Mesa Hodzic, fik en sigtets retsstilling, hvilket er adgang til en forsvar og alle sagens akter, ønskede Den Uafhængige Politiklagemyndighed at afhøre de tre soldater som "vidner".
Det til trods for, at myndigheden på dette tidspunkt ikke anede, hvorvidt det var soldaterne, der havde skudt og dræbt den civile person, og dermed har der været tale om forskelsbehandling, mener advokat Martin Cumberland.

"Det er helt forkert, for det lige skal behandles lige, og vi kan ikke have en situation, hvor X-antal mennesker har været ude at løse en opgave, lavet det samme stykke arbejde og været under samme politiledelse, men man vælger lige at give nogle af dem nogle rettigheder, mens nogle andre ikke har får de samme rettigheder. Det duer ganske enkelt ikke," siger han til Radio24syv.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed skriver i en mail til Radio24syv, at man "generelt ikke har kompetence til at undersøge andre personalegrupper end politiet", og det er formentlig årsagen til, at soldaterne tilbage i september ikke kunne få sigtets rettigheder.
De blev senerehen afhørt af Forsvarets Auditørkorps, men det uklare forløb har vist, at der mangler retningslinjer på området, mener Enhedslistens retsordfører Rune Lund, der kalder sagen rodet.

"Det her viser, at der tilsyneladende slet ikke er styr på procedurene i de her sager, hvor forsvaret samarbejder med politiet, og det viser også, at der er en grund til, at vi opretholder en skelen med, hvad der er politiopgaver, som foregår internt i landet, mens militærets opgaver er at forsvare landets grænser," siger han til Radio24syv.
Den konkrete sag fra Kastrup flugter med rapporten "Soldater i Europas Gader", som Marc Schack fra Center for Miltære Studier udgav kort før jul.

Heri anføres det, at Danmark har et uklart lovgrundlag for samarbejdet mellem politi og forsvar, og at man bør se mod de erfaringer, som vores nabolande har gjort sig over de senere år, fordi et uklart grundlag kan være altafgørende i en tilspidset situation.

Det illustreres blandt andet med henvisning til skyderiet ved Bataclan-teatret, Paris, i november 2015, hvor soldater måtte vente en halv time på politiets specialstyrker, fordi soldaterne ikke havde det fornødne mandat til at rykke ind og nedkæmpe terroristerne.

Den slags spørgsmål skal afklares, - også i Danmark, siger seniorforsker ved Center for Militære Studier, Kristian Søby Kristensen.
"Det er helt afgørende, at man får undersøgt den her slags, hvis man ønsker at gøre brug af den særlige støtte i fremtiden, så man også kan nå at træne det, inden eller hvis Danmark bliver ramt af terror," siger han.