30. marts 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekspert: Somaliske pirater holder længere på gidslerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert: Somaliske pirater holder længere på gidslerne

Gidsler hos somaliske pirater sidder fanget i længere tid, end de har gjort tidligere, siger gidselekspert.

Danmark - 30. april 2013 kl. 18:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I mere end to år og tre måneder har de to danske sømænd, styrmand Søren Lyngbjørn fra Ærø og den chilensk-fødte kaptajn Eddy Lopez fra København, siddet som gidsler hos somaliske pirater, inden de tirsdag blev frigivet til danske frømænd.

arrow Læs også: De tidligere danske gidsler er nu tilbage i Europa

Ifølge Hans Tino Hansen, der er direktør for det internationale sikkerhedsfirma Risk Intelligence, er det ikke unormalt, at gidsler, der er taget af somaliske pirater, sidder fanget så længe.

- Helt generelt har de tilbageværende sager i Somalia - og der er ikke særlig mange tilbage - taget meget lang tid, siger han til Ritzau og tilføjer:

- Årsagen er, at de somaliske pirater ikke har mulighed for at foretage nye kapringer og tage nye gidsler. Derfor prøver de at få maksimeret det udbytte, de kan få af det, de har.

- Og det har gjort, at den tid folk sidder dernede er fordoblet hen over de sidste par år og nu er oppe på 28 måneder for vestlige gidsler.

Ud over de to frigivne danskere er der også blevet frigivet fire filippinske søfolk.

De fire filippinere var også en del af besætningen på skibet Leopard, der blev kapret af pirater 12. januar 2011. Piraterne fik ikke skibet med, men kidnappede den seks mand store besætning.

Ifølge TV2 indgik rederiet, Shipcraft, en aftale om frigivelse for en løsesum på mellem 30 og 40 millioner kroner den 14. april.

Torsdag blev den første del af løsesummen kastet ned, og tidligt tirsdag morgen blev endnu en portion løsepenge leveret til piraterne.

Ifølge Hans Tino Hansen er der flere årsager til, at de somaliske pirater ikke føler sig sikre på, at de nemt kan kapre nye skibe og tage gidsler.

- Det skyldes dels de militære operationer ude til havs, hvor man er gået efter piraterne. En anden ting er den selvbeskyttelse, som man har foretaget fra shippingsiden med for eksempel bevæbnede vagter, siger direktøren.

Hans Tino Hansen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag om Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, men han påpeger, at det ikke er uden betydning, at man kommer fra Vesten og har et rederi i ryggen.

- Så længe de ved, at der er penge i den anden ende, så tager det væsentlig længere tid, og de kræver flere penge, siger direktøren og tilføjer:

- Og for dem er alle i Vesten rige.

arrow Shipcraft bekræfter løsesum for gidsler på 39 millioner
03. maj 2013 kl. 12:53 Opdateret: kl. 09:59
arrow Pårørende: Ydmygende og forfærdelig gidsel-dokumentar
02. maj 2013 kl. 23:24 Opdateret: kl. 23:26
arrow Søvndal om danske gidsler: Omtalen har øget prisen
02. maj 2013 kl. 14:28 Opdateret: kl. 14:31