6. august 2020
En helikopter og en redningsbåde har lørdag formiddag søgt efter en muligt forsvunden badegæst ved Skagen. (Arkivfoto)
En helikopter og en redningsbåde har lørdag formiddag søgt efter en muligt forsvunden badegæst ved Skagen. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eftersøgning afblæst: Turist glemte sit tøj på stranden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eftersøgning afblæst: Turist glemte sit tøj på stranden

Politiet frygtede, at en badegæst var kommet i havsnød ved Skagen, da flere ejendele blev fundet på stranden.

Danmark - 11. juli 2020 kl. 11:25
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en helikopter og en redningsbåd undersøgte politiet lørdag formiddag havet ud for Skagen. Man frygtede, at en person var kommet i problemer - og i værste fald var druknet - i bølgerne.

Således fandt en borger omkring klokken 10 både tøj, sko og en mobiltelefon, som var efterladt ud for den sydlige del af Skagen.

Og det fik altså politiet til at sætte en større eftersøgning i gang, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Men kort efter klokken 11 er der godt nyt.

Eftersøgningen er afblæst, og tingenes ejer er dukket op.

På Twitter skriver Nordjyllands Politi, at der er tale om en 26-årig turist fra København, som natten til lørdag glemte sit tøj og sin mobil på stranden.

Lørdag formiddag vendte han tilbage til stedet for at finde sine ting.

- Alt afblæst og tak til vores gode beredskab, lyder det fra politiet.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?