21. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU øger fokus på ensomme terror-ulve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU øger fokus på ensomme terror-ulve
Eksperter har nu diskuteret, hvordan man fremover kan undgå et angreb som det, der har ramt Norge.
Danmark - 28. juli 2011 kl. 18:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Det skal være sværere at købe gødning og nemmere at opdage radikaliserede personer.

Sådan lød et par af de emner, der torsdag blev diskuteret på et EU-møde i Bruxelles. Mødet blev afholdt i kølvandet på de to terrorangreb, der fredag rystede Norge. Blandt de deltagende var antiterroreksperter fra de 27 EU-lande.
arrow Læs også: Breiviks mor vil ikke se sin søn

- Problemet med terrorisme begået af "den ensomme ulv" - personer, der er selvradikaliserede uden nogen åbenlys tilknytning til en terrororganisation - lader til at kræve øget opmærksomhed, lyder det i en pressemeddelelse fra EU.

Terrorangrebene, der blev begået af den 32-årige højreekstremist Anders Behring Breivik, kostede i alt 76 mennesker livet. Breivik påstår at stå for begge angreb alene, og er det tilfældet, har det været mere eller mindre umuligt at forhindre angrebet, mener eksperterne.

- Der er statistisk set tale om en meget sjælden hændelse, siger Tim Jones, der er rådgiver for EU's øverste koordinator for antiterror, Gilles de Kerchove, ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Men selvom noget er svært, betyder det ikke, at man ikke skal gøre det, tilføjer han med henvisning til, at der skal sættes ekstra ind for at finde og stoppe de såkaldte "ensomme ulve" i tide.

- Svaret vil have mange lag. Det kan ikke løses med et trylleslag, siger Tim Jones.

De mange eksperter blev ved torsdagens møde ikke enige om konkrete mål for fremtiden, men udvekslede idéer til, hvilke politiske ændringer, der kunne afhjælpe problemet, skriver dpa.

Der blev blandt andet diskuteret nye foranstaltninger, der skal forbedre udvekslingen af information blandt de implicerede lande - heriblandt en øget kontrol af gødning, der kan bruges til at lave bomber - samt et europæisk netværk, der skal forhindre radikalisering.

- Vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi forbedrer situationen permanent, for vi vil i ny og næ stå over for den slags fænomener, siger en anonym EU-embedsmand til dpa.
arrow Bølge af sympati styrker Arbeiderpartiet
31. juli 2011 kl. 14:42 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik blev forsinket af trafikkø
31. juli 2011 kl. 12:32 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik kræver regeringens afgang
31. juli 2011 kl. 12:07 Opdateret: kl. 16:04