23. oktober 2019
To måneders øremærket orlov til hver forælder skal sikre, at det bliver nemmere for forældre at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. (Genrefoto).
To måneders øremærket orlov til hver forælder skal sikre, at det bliver nemmere for forældre at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. (Genrefoto).
Foto: Eric Gaillard/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU godkender omsorgsdage og øremærket orlov til forældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU godkender omsorgsdage og øremærket orlov til forældre

To måneder må hver forælder holde barselsorlov. Det har EU-Parlamentet og EU's medlemslande torsdag aftalt.

Danmark - 24. januar 2019 kl. 19:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når der kommer en lille ny til verden, bliver der fremover øremærket to måneders orlov til hver forælder.

Det er forhandlere fra EU-Parlamentet og EU's medlemslande torsdag blevet enige om.

Forældreorloven er øremærket, og der er således ikke tale om tvang. Dog kan eksempelvis moren til barnet ikke overtage de to måneders orlov fra faren, hvis han ikke tager dem.

arrow Læs også: Lektor: Øremærket orlov kan give familier større frihed

Foruden barsel indeholder torsdagens aftale også fem årlige omsorgsdage.

I modsætning til eksempelvis barnets første sygedag kan man bruge omsorgsdagene til også at passe andre familiemedlemmer, som er aldrende eller alvorligt syge.

Den samlede aftale skal sikre en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

Der er tale om en foreløbig aftale mellem forhandlere fra EU-Parlamentet og EU's medlemslande. Den mangler endnu at blive formelt godkendt begge steder. Der sigtes mod, at de nye regler skal træde i kraft inden for tre år.

I en fælles udtalelse fra EU-Kommissionen kalder førstenæstformand Frans Timmermans, beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen og EU's rets- og ligestillingskommissær, Vera Jourova, aftalen et stort skridt mod et mere socialt Europa.

- Den foreløbige aftale, som Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen har indgået i dag, er godt nyt for Europas familier.

- Den europæiske økonomi vil nyde godt af dette forslag, som vil bidrage til at udligne den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen. Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for både kvinder og mænd er ikke kun den mest retfærdige, men også den mest intelligente løsning, skriver kommissærerne.

De to måneders orlov er blot halvdelen af, hvad et udvalg i EU-Parlamentet foreslog i løbet af sommeren 2018. Alligevel huer udfaldet ikke Dansk Arbejdsgiverforening, hvor administrerende direktør Jacob Holbraad ærgrer sig over resultatet.

- Vi har fra start været skeptiske over for forslaget, og dagens aftale ender desværre også med at gribe mere ind i de danske regler, end vi havde håbet på, siger Jacob Holbraad i en pressemeddelelse.

Han uddyber ikke, hvilken betydning han vurderer, at de nye regler vil få.

arrow V-ministre uenige om gavn af øremærket forældreorlov
24. januar 2019 kl. 22:21 Opdateret: kl. 22:22