20. oktober 2019
Den tyrkiske præsident, Erdogan, meddelte onsdag, at Tyrkiet begyndte sin militæraktion i Syrien. Den militære aktion har været varslet i et stykke tid af den tyrkiske præsident. Den kommer, efter at USA har trukket sine tropper ud af området.
Den tyrkiske præsident, Erdogan, meddelte onsdag, at Tyrkiet begyndte sin militæraktion i Syrien. Den militære aktion har været varslet i et stykke tid af den tyrkiske præsident. Den kommer, efter at USA har trukket sine tropper ud af området.
Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EL og SF vil sætte stopper for våbeneksport til Tyrkiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EL og SF vil sætte stopper for våbeneksport til Tyrkiet

Norge har stoppet eksport af militært udstyr til Tyrkiet. Sverige vil gøre det via EU. EL vil gøre begge dele.

Danmark - 10. oktober 2019 kl. 21:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmark bør gå i nordmændenes og svenskernes spor og stoppe eksport af våben til Tyrkiet.

Det mener både Enhedslisten og SF.

- Vi skal i den grad følge Norges og Sverige eksempel og sørge for, at vi øjeblikkeligt stopper al våbensalg til Tyrkiet fra dansk side, og at vi i næste uge i EU-kredsen foreslår, at vi får et fuldt europæisk stop for eksport af våben.

arrow Læs også: Observatør: Tyrkiskstøttede oprørere dræber ni civile

- Det er klart, at det er helt afgørende, at vi ikke på nogen måde skal medvirke til de vanvittige angreb, som Tyrkiet har gang i nu. Det er vigtigt også at få sendt det signal nu, siger Eva Flyvholm, Enhedslistens udenrigsordfører.

Tidligere torsdag aften har Norges udenrigsminister meldt, at landet stopper sin eksport af militært udstyr til Tyrkiet, og Sveriges udenrigsminister vil bede Riksdagen om støtte til en fælles EU-embargo.

SF-formand Pia Olsen Dyhr oplyser, at partiet også ønsker at standse salg af våben til Tyrkiet.

- Danmark bør ligesom de andre nordiske lande stoppe alt eksport af militært udstyr. Vi kan ikke forsvare at sælge våben til et land, der bruger dem mod en allieret i kampen mod international terrorisme.

- Vi kan ikke bremse Erdogans aggressive adfærd alene. Derfor bør vi også prøve at få de andre europæiske lande til at gå med, udtaler hun i en mail til Ritzau.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er dog mere forbeholden. Han mener, at det giver mening, at Danmark beder EU forberede et stop for våbeneksport.

- Vores anbefaling er, at den danske regering sammen med andre ligesindede lande i Europa beder kommissionen forberede et sæt af sanktionsmuligheder, så vi ved, hvad vi har muligheder, når vi skal mødes i næste uge, siger han og tilføjer:

- Sanktioner er ikke bare noget, man skal ryste ud af ærmet. Det er noget, man skal forberede grundsigt, så man ved præcis, hvad man selv har på spil og hvad modparten har på spil.

Tyrkiet indledte onsdag den militære offensiv i det nordøstlige Syrien. Jagerfly bomber kurdiske byer, og tyrkiske soldater er torsdag trængt længere ind i Syrien.

Eva Flyvholm oplyser, at hun har bedt ministeriet om et overblik over den danske eksport af våben til Tyrkiet.

I foråret sidste år oplyste daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et svar til Folketinget, at Danmark i 19 tilfælde i perioden fra 2013-2017 havde givet tilladelse til, at danske virksomheder kunne eksportere våben og militært udstyr til Tyrkiet. Det skrev Jyllands-Posten.

arrow Billeder: Tusinder af kurdere demonstrerede mod tyrkiske bomber
12. oktober 2019 kl. 16:57 Opdateret: kl. 20:54
arrow Over 100.000 er flygtet fra tyrkisk offensiv
12. oktober 2019 kl. 16:32 Opdateret: kl. 16:34
arrow Tyskland og Frankrig lukker for våbeneksport til Tyrkiet
12. oktober 2019 kl. 15:47 Opdateret: kl. 15:48