19. september 2019
Donald Trumps økonomiske rådgiver bekræfter søndag, at præsidenten undersøger et muligt køb af Grønland. Det bør udløse en aflysning af præsidentens besøg i Danmark, mener Enhedslistens Søren Søndergaard. (Arkivfoto).
Donald Trumps økonomiske rådgiver bekræfter søndag, at præsidenten undersøger et muligt køb af Grønland. Det bør udløse en aflysning af præsidentens besøg i Danmark, mener Enhedslistens Søren Søndergaard. (Arkivfoto).
Foto: Jonathan Ernst/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EL-profil: Statsminister bør aflyse Trump-besøg efter provokation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EL-profil: Statsminister bør aflyse Trump-besøg efter provokation

Enhedslistens Søren Søndergaard kalder Trumps planer om køb af Grønland en provokation mod befolkningen.

Danmark - 18. august 2019 kl. 18:42
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Enhedslistens Søren Søndergaard mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) bør aflyse USA's præsident Donald Trumps besøg i Danmark.

Meldingen kommer, efter at en rådgiver i Det Hvide Hus har bekræftet, at Trump-administrationen overvejer et køb af Grønland.

arrow Læs også: Mette Frederiksen slår fast: Grønland er ikke til salg

- Jeg synes ikke, han skal komme. Hvis han kommer, så vil der sidde 55.000 mennesker på Grønland, der har mistanke om, at der på et møde i København vil blive diskuteret et salg af Grønland, siger Søren Søndergaard.

Søndag bekræftede en rådgiver i Det Hvide Hus, at den amerikanske præsident undersøger et muligt køb af Grønland.

Tidligere på ugen kom det frem, at Trump havde luftet idéen. Historien kom fra avisen The Wall Street Journal, der baserede historien på anonyme kilder.

Men historien er altså ifølge Trumps rådgiver god nok.

Søren Søndergaard kalder idéen om at købe Grønland en åbenlys provokation.

På Twitter skriver han, at Mette Frederiksen (S) bør aflyse præsidentens besøg i Danmark, hvis han "én gang til fremfører sine perverse lyster om at ville købe Grønland".

- Alene det, at mistanken, om at det kan blive diskuteret, er til stede, er en provokation mod befolkningen i Grønland, og jeg synes, det eneste rigtige svar vil være at sige, at så må du blive væk, uddyber Søren Søndergaard.

Den amerikanske præsident skal efter planen besøge Danmark 2.-3. september.

Ifølge Donald Trumps økonomiske rådgiver Larry Kudlow er der flere grunde til, at præsidenten overvejer et køb af Grønland.

- Danmark ejer Grønland. Danmark er en allieret. Grønland er et strategisk sted. De har en masse værdifulde mineraler, siger Kudlow om argumenterne for et amerikansk køb.

Ifølge Søren Søndergaard bør statsministeren trække en streg i sandet - også selv om det betyder, at hun træder verdens mest magtfulde mand over tæerne.

- Måske er der brug for, at Danmark for en gangs skyld fører en aktivistisk udenrigspolitik. Der må være et tidspunkt, hvor man siger fra, siger han.

Forslaget om at aflyse Trumps besøg i Danmark møder dog ikke umiddelbart opbakning på Christiansborg hos De Radikale.

- Det er en vanvittig melding fra den amerikanske præsident. Men netop derfor har vi brug for at snakke med ham om, hvordan vi håndterer Arktis i fremtiden, siger De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard.

arrow Bekræftet: Trump kigger på muligt køb af Grønland
18. august 2019 kl. 16:51 Opdateret: kl. 16:52
arrow Grønlands selvstyre afviser salg til USA
16. august 2019 kl. 12:54 Opdateret: kl. 12:56
arrow Danmark kan slet ikke sælge Grønland
16. august 2019 kl. 12:17 Opdateret: kl. 12:18