8. december 2019
Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, frygter, at det i sidste ende bliver op til konsulater og ambassader at vurdere alvoren af forbrydelser begået af danske statsborgere i udlandet. (Arkivfoto).
Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, frygter, at det i sidste ende bliver op til konsulater og ambassader at vurdere alvoren af forbrydelser begået af danske statsborgere i udlandet. (Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EL: Danmark har også forpligtelser over for fremmedkrigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EL: Danmark har også forpligtelser over for fremmedkrigere

Regeringen vil nægte fremmedkrigere i udlandet konsulær bistand. Det er en glidebane, mener Enhedslisten.

Danmark - 17. november 2019 kl. 13:05
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en farlig sti at bevæge sig ned ad, når regeringen vil nægte fremmedkrigere i udlandet hjælp fra danske ambassader og konsulater.

For den danske stat har en forpligtelse over for danske statsborgere, og det gælder også borgere, som begår ulovligheder i udlandet, understreger Peder Hvelplund, indfødsretsordfører for Enhedslisten.

- Det er ikke, fordi vi har nogen som helst sympati for, hvad de har begået. Men grundlæggende er det jo sådan, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

- Her fratager man borgere nogle grundlæggende rettigheder, som det er den danske stats forpligtelse at levere, siger Peder Hvelplund.

Den normale bistand til fremmedkrigere består typisk af besøg i fængsler og dialog med myndigheder om deres vilkår. Det kan for eksempel være i forbindelse med en retssag.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bør Danmark ikke være forpligtet til at hjælpe borgere, som "har vendt Danmark ryggen".

Fratagelsen af konsulær bistand skal ifølge udenrigsministeren gælde, hvis man rejser til et konfliktområde som eksempelvis det nordøstlige Syrien "uden et anerkendelsesværdigt formål".

Men det er en glidebane, mener Enhedslisten, der frygter, at det i sidste ende bliver op til konsulater og ambassader at vurdere alvoren af forbrydelser begået af danske statsborgere i udlandet.

- Det er en særdeles tvivlsom sti at gå ned ad, siger Peder Hvelplund.

Alternativets indfødsretsordfører, Sikandar Siddique, mener, at regeringen går fremmedkrigeres ærinde med lovforslaget.

- Det her forslag er endnu et i rækken af forslag, som går ind og afmonterer vores retsstatsprincipper.

- Vi mener, at regeringen med de her forslag i virkeligheden fortsætter fremmedkrigernes arbejde, som går på at ødelægge vestlige værdier, vores demokratiske værdier og vores retssamfund, siger han.

Dansk Folkeparti mener, at det er helt på sin plads, at fremmedkrigere ikke skal kunne modtage hjælp fra danske ambassader og konsulater i udlandet.

- Bistand fra en ambassade eller et konsulat vil være et tegn på, at vi gerne vil hjælpe dem tilbage til Danmark. Og det signal, vi skal sende, er lige præcis det modsatte.

- Vi har ikke noget til overs for de pågældende mennesker. De har valgt deres vej, og derfor må de også sejle deres egen sø, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Det vil kræve en lovændring at få forslaget igennem. Det kræver dermed et flertal i Folketinget.