25. maj 2019
Stiger prisen for en pakke cigaretter, vil det betyde færre rygere ? ikke mindst blandt unge, viser en ny rapport bestilt af Sundhedsstyrelsen. (Arkivfoto)
Stiger prisen for en pakke cigaretter, vil det betyde færre rygere ? ikke mindst blandt unge, viser en ny rapport bestilt af Sundhedsstyrelsen. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyrere cigaretter vil give staten millionindtægter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyrere cigaretter vil give staten millionindtægter

70 kroner for en pakke cigaretter vil ifølge rapport ikke øge grænsehandel, så bunden slås ud af statskassen.

Opdateret 27. april 2019 kl. 22:26
Danmark - 27. april 2019 kl. 22:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der vil komme flere hundrede millioner kroner ekstra i statskassen, hvis prisen på en pakke cigaretter hæves fra de nuværende 40 kroner til et sted mellem 60 og 70 kroner.

Det viser beregninger fra både Skatteministeriet og en endnu ikke offentliggjort konsulentrapport, som er bestilt af Sundhedsstyrelsen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ud over flere penge i statskassen vil det betyde færre rygere, viser den eksterne rapport.

Sættes prisen højere op, slutter enigheden dog.

Mens konsulentfirmaet Incentive vurderer, at en yderligere jævn prisstigning til 100 kroner frem mod 2030 stadig vil kunne give ekstra indtægter i statskassen på over 1 milliard koner, viser Skatteministeriets beregninger, at det vil vil slå et stort hul i statskassen.

Ministeriets beregninger går dog kun på effekterne af en nu og her-prisstigning til 100 kroner, mens man ikke har regnet på effekten af en stigning hen over en årrække.

Sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen kalder Incentive-rapporten, som indregner øget grænsehandel, for robust og solid. Efter hans mening holder konklusionerne i rapporten.

- Dermed burde det være slut med at smide det røde grænsehandelskort, når politikerne diskuterer højere priser på cigaretter. At hæve prisen slår ikke bunden ud af statskassen, siger han til Jyllands-Posten.

Hos Kræftens Bekæmpelse hæfter administrerende direktør Jesper Fisker sig ved, at andelen af daglige rygere ifølge rapporten vil falde især blandt de unge ved prisstigningen.

- Det vigtigste er at undgå, at unge begynder at ryge, og at undgå, at folk dør af at ryge. Argumentet for prisstigninger er blevet endnu stærkere, siger Jesper Fisker til Jyllands-Posten.

I øjeblikket regner Skatteministeriet videre på den eksterne konsulentrapport, og umiddelbart er skatteminister Karsten Lauritzen (V) ikke indstillet på at hæve prisen.

- På grund af skattestoppet kan vi ikke hæve prisen her og nu, og på den lange bane vil det øge grænsehandlen og det illegale marked, hvis danske cigaretter koster 100 kroner.

- Jeg tror ikke, det vil betyde færre rygere, men alene at færre ryger danske cigaretter, siger ministeren til Jyllands-Posten.