21. november 2018
Dronning Margrethe besøger prins Henrik på Rigshospitalet, hvor han fortsat er indlagt mandag den 12. februar 2018.
Dronning Margrethe besøger prins Henrik på Rigshospitalet, hvor han fortsat er indlagt mandag den 12. februar 2018.
Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dronningen alene på kort besøg hos prins Henrik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dronningen alene på kort besøg hos prins Henrik

Den danske regent besøgte mandag eftermiddag igen sin mand, der er indlagt på Rigshospitalet.

Opdateret 12. februar 2018 kl. 15:00
Danmark - 12. februar 2018 kl. 14:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dronning Margrethe var mandag på et kort besøg hos prins Henrik, der er indlagt på Rigshospitalet. Regenten ankom omkring klokken kvart i tre og forlod hospitalet igen 30 minutter senere.

Det oplyser en fotograf fra Ritzau Scanpix på stedet.

arrow Læs også: Uden Prins Henriks indsats intet besøgscenter

Besøget var ventet, da kongehuset tidligere har aflyst dronning Margrethes besøg på Sankt Lukas Hospice i Hellerup mandag. Hun skulle besøge det i anledning af dets 25-års jubilæum.

Søndag eftermiddag ændrede kongehuset sin kalender, så besøget udgik.

I stedet besøgte dronningen prins Henrik. Hans tilstand har siden fredag været "alvorligt forværret".

Dronningen aflyser også en offentlig audiens 19. februar. Det fremgår af hendes kalender. Årsagen er prins Henriks tilstand, skriver kongehuset.

Derudover skulle dronningen have deltaget i Skuespilhusets 10-års jubilæum i København fredag 16. februar, men det er også blevet fjernet fra kalenderen.

Et arrangement i anledning af Litauens 100 år samme dag, hvor kronprinsesse Mary deltager, er forblevet i kalenderen.

Senere på eftermiddagen ankom prins Joachim alene til Rigshospitalet for at besøge prins Henrik.

Prins Joachim ankom omkring klokken halv fem og tog af sted igen omkring klokken seks, oplyser en fotograf fra Ritzau Scanpix på stedet.

Dronning Margrethe har besøgt sin ægtemand på Rigshospitalet flere gange i løbet af weekenden.

Søndag var prins Joachim og prinsesse Marie med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena, og Joachims to sønner, prins Nikolaj og prins Felix, også på Rigshospitalet for at besøge prins Henrik.

Tidligere på søndagen besøgte kronprinsparret og deres børn ligeledes prins Henrik. Kronprins Frederik er rejst hjem fra sine opgaver i forbindelse med vinter-OL i Sydkorea for at være hos sin far.

I weekenden besøgte også prins Henriks søster Catherine de Monpezat sin bror på Rigshospitalet.

Prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalet siden 28. januar efter at have været i Sharm el Sheikh i Egypten.

Det har tidligere været meddelt fra kongehuset, at prinsen har fået konstateret en godartet svulst i venstre lunge, og at han skulle i behandling for en lungeinfektion.

Siden meldingen fra kongehuset om prinsens forværrede tilstand kom fredag, har der ikke været oplyst nyt om hans tilstand.

arrow Royal bisættelse markeres med kirkeklokker, møller og flag
20. februar 2018 kl. 08:08 Opdateret: kl. 08:10
arrow Præst tæt på kongefamilien bisætter prins Henrik
20. februar 2018 kl. 06:30 Opdateret: kl. 06:30
arrow Over 5000 så mandag prins Henriks båre
19. februar 2018 kl. 20:11 Opdateret: kl. 20:20