25. september 2018
En dommer ved Retten i Randers afgjorde lørdag, at to personer varetægtsfængsles i sag om voldtægt og mishandling af en 18-årig kvinde. I alt er tre personer fængslet.
En dommer ved Retten i Randers afgjorde lørdag, at to personer varetægtsfængsles i sag om voldtægt og mishandling af en 18-årig kvinde. I alt er tre personer fængslet.
Foto: Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau/Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dreng og mand fængslet i sag om voldtægt af 18-årig på Djursland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dreng og mand fængslet i sag om voldtægt af 18-årig på Djursland

I løbet af en fem timer lang tilfangetagelse blev 18-årig kvinde angiveligt overhældt med væsker og voldtaget.

Opdateret 11. august 2018 kl. 11:02
Danmark - 11. august 2018 kl. 11:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Østjyllands Politi har anholdt yderligere to personer i en sag om frihedsberøvelse og voldtægt af en 18-årig pige i Allingåbro på Djursland.

Allerede fredag eftermiddag blev en 24-årig kvinde fængslet i sagen. Lørdag røg to andre unge samme vej.

Ved et grundlovsforhør lørdag blev det besluttet, at de to varetægtsfængsles i fire uger.

Det drejer sig om en dreng på 16 år og en mand på 22 år. Ligesom kvinden sigtes de for gennem fem timer natten til torsdag at have mishandlet, truet og krænket det 18-årige offer seksuelt.

Ifølge Århus Stiftstidende, som var til stede ved fredagens retsmøde, foregik mishandlingen i en ejendom på Nordkystvejen ved Allingåbro.

Her blev den 18-årige kvinde fra klokken tre om natten til klokken otte om morgenen angiveligt gennembanket med knytnæveslag, et kosteskaft og med en flaske.

Desuden blev hun overhældt med forskellige væsker, ligesom hun blev truet på livet - blandt andet med en kniv og med trusler om, at hun ville blive begravet levende, hvis hun stak af fra stedet.

Ydmygelserne sluttede ifølge politiets sigtelse med en voldtægt i de tidlige morgentimer.

Ud over de tre anholdte leder politiet lørdag kort før klokken 18 fortsat efter endnu en navngiven mulig gerningsmand. Det vil sige, at politiet ved, hvem han er.

Det er uklart, hvem af de fire mistænkte der menes at have gennemført voldtægten. Det er heller ikke oplyst, hvordan den 16-årige og den 22-årige forholder sig til de rejste sigtelser.

Da den 24-årige kvinde fredag blev stillet for en dommer ved Retten i Randers, nægtede hun sig skyldig. Da retten herefter lukkede dørene, er der foreløbigt ikke flere oplysninger om hendes forklaring.

Lørdagens retsmøde med de to senest anholdte blev holdt for dobbeltlukkede døre, oplyser den vagthavende ved Østjyllands Politi.

Typisk lukker man dørene af hensyn til politiets fortsatte efterforskning.