2. juli 2020
En dommer ved Københavns Byret har onsdag afgjort, at en dansk statsborger i Somaliland ikke må få udleveret sit pas. Det skyldes, at han er internationalt efterlyst i forbindelse med et drab begået i Danmark i 2012. Manden er dog dømt og har siddet fængslet i Somaliland for den forbrydelse. (Arkivfoto).
En dommer ved Københavns Byret har onsdag afgjort, at en dansk statsborger i Somaliland ikke må få udleveret sit pas. Det skyldes, at han er internationalt efterlyst i forbindelse med et drab begået i Danmark i 2012. Manden er dog dømt og har siddet fængslet i Somaliland for den forbrydelse. (Arkivfoto).
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drabsdømt får nej fra dommer til at få sit pas udleveret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drabsdømt får nej fra dommer til at få sit pas udleveret

En mand, der i Somaliland er dømt for et drab begået i Danmark, vil have sit pas retur. Byretten siger nej.

Danmark - 01. juli 2020 kl. 13:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Københavns Byret har onsdag sagt nej til, at en dansk statsborger, der i Somaliland er dømt for drab begået på dansk jord, kan få sit danske pas udleveret.

Det oplyser senioranklager Søren Harbo.

- Det er lige efter bogen, at man ikke kan få udleveret sit pas, når man er internationalt efterlyst, siger han.

Manden, der vil have udleveret sit pas, er Omer Muse. Han er mistænkt i forbindelse med drabet på Jonas Thomsen Sekyere, som blev slået ihjel under en bytur i november 2012.

Han blev stukket med en kniv i hjertet på diskoteket Bakken i Kødbyen i København.

Søren Harbo forklarer, at Omer Muse herefter forlod landet og holdt sig skjult indtil juni 2014, hvor myndighederne i Somaliland fandt ham i landet.

I mellemtiden var han blevet internationalt efterlyst af dansk politi på grund af drabet, og derfor ville myndighederne også gerne have fingre i manden, da han dukkede op i det afrikanske land.

- Vi har krævet ham udleveret. Efter Somalilands lovgivning kræver det, at han samtykker, men han har ikke ønsket at komme til Danmark. Han er blevet spurgt flere gange, og han har sagt, at det vil han ikke, siger Søren Harbo.

Derefter anmodede Somaliland ifølge senioranklageren de danske myndigheder om at få udleveret sagsakterne, så landet selv kunne føre drabssagen mod Omer Muse.

Det ville de danske myndigheder ikke gå med til. Han skal retsforfølges i Danmark, mener de.

Manden blev i 2016 idømt 20 års fængsel i Somaliland. En straf, der senere blev ændret til ti års fængsel, da den kom for landets højesteret.

Han blev løsladt i april i år, har Ekstra Bladet berettet.

Trods mange års modvilje mod at rejse til Danmark, oplyser Omar Muse nu via sin advokat, at han alligevel gerne vil til landet.

Anklagemyndigheden vurderer dog, at der er en risiko for, at Muse i stedet bruger det rødbedefarvede pas til at komme ind i andre lande. Derfor har en dommer skullet tage stilling til sagen.

Poul Hauch Fenger er Omer Muses forsvarer, og han oplyser, at de tager sagen videre.

- Kendelsen kæres til Østre Landsret. Det er fortsat min opfattelse, at der skal ske udlevering af passet, så min klient kan komme hurtigst muligt hjem til den retsforfølgelse, som han og alle parter i øvrigt er interesseret i, skriver han i en besked.

Hvis Omar Muse kommer til Danmark, kan han blive retsforfulgt, oplyser Søren Harbo.

Det kan han, selv om han allerede er blevet dømt og har afsonet en straf for forbrydelsen i et andet land. Det skyldes, at der er tale om et drab på en dansk statsborger begået på dansk jord.

Den tid, han allerede har afsonet, ville blive trukket fra, såfremt Omar Muse skulle blive tiltalt, dømt og straffet for samme forbrydelse i Danmark.

Forsvarer Poul Hauch Fenger oplyser, at der vil ske drøftelser om, hvorvidt det er praktisk muligt at arrangere udlevering med Somalilands myndigheder.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?